Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministerens Medalje

Indholdsområde

 
Nyhed 
Forsvarsminister Nick Hækkerup og de to medaljemodtagere
Forsvarsminister Nick Hækkerup med de to medaljemodtagere, Jakob W. M. Panton-Kristiansen (tv.) og Mohammad Sohail Asghar   

Forsvarsministerens Medalje 

Forsvarsminister Nick Hækkerups tildelte i dag Forsvarsministerens Medalje til to særligt udvalgte personer i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen

25-10-2012 - kl. 17:49
Forsvarsministerens Medalje tildeles i år til Læge Mohammad Sohail Asghar og Sergent Jakob W. M. Panton-Kristiansen.

De modtog begge deres medalje af forsvarsminister Nick Hækkerup ved en reception på Livgardens Kasserne i København.

Mohammad Sohail Asghar får medaljen for at have ydet en særlig indsats som læge på Beredskabsstyrelsens medicinske nødhjælpshospitaler ved oversvømmelserne i Pakistan 2010. En indsats, der er kendetegnet ved handlekraft, fleksibilitet og en særlig ansvarsfølelse. Indsatsen er fulgt op med et fortræffeligt arbejde for at styrke nødhjælpshospitalerne til fremtidige missioner, og gerningerne er udtryk for medmenneskelig omsorg.

Jakob W. M. Panton-Kristiansen får medaljen for som kampvognskommandør i forbindelse med to træfninger inden for samme måned i Afghanistan 2012 at have udvist særligt mod og vilje til at nedkæmpe fjenden, til trods for begge gange at være blevet såret af fjendtlige skud. Indsatsen vidner om en særlig ansvarsfølelse over for sin kampvognsbesætning og løsningen af opgaven.

Det er tredje gang Forsvarsministerens medalje tildeles siden indstiftelsen i 2010. Medaljen er godkendt af Hendes Majestæt Dronningen, og kan tildeles danskere og udlændinge, der har ydet en anerkendelsesværdig indsats. Medaljen kan også tildeles danskere og udlændinge, der gennem handling har ydet en frygtløs indsats eller er blevet alvorligere skadet, invalideret eller omkommet.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.