Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

NATO-topmøde i Chicago

Indholdsområde

 
Nyhed 
NATO's logo
 

NATO-topmøde i Chicago 

Forsvarsministeren deltager den 20.-21. maj i NATO’s topmøde i Chicago

19-05-2012 - kl. 15:17
Statsminister Helle Thorning-Schmidt, udenrigsminister Villy Søvndal og forsvarsminister Nick Hækkerup deltager i NATO-topmødet i Chicago den 20.-21. maj.

Det centrale tema på topmødet for stats- og regeringscheferne for de 28 NATO-lande bliver planen for den fortsatte overdragelse af sikkerhedsansvaret i Afghanistan til afghanerne selv samt partnerskabet mellem NATO og Afghanistan efter 2014, når NATO efter planen trækker sine kamptropper ud af landet.

”Den afghanske befolkning oplever nu i stigende grad, at det er deres eget militær og politi, der sørger for sikkerheden i deres lokalområder. Det er et vigtigt signal på vejen mod den fælles målsætning om at hele Afghanistan, efter 2014 bliver kontrolleret af afghanerne selv, ” siger forsvarsminister Nick Hækkerup.

Et andet vigtigt emne på topmødet bliver Smart Defence, hvor Danmark har lanceret et forslag om fælles ammunitionslagre. Forsvarsminister Nick Hækkerup fremlagde allerede på sidste NATO forsvarsministermøde det danske forslag.

”Ammunitionssamarbejdet er rigtig godt eksempel på smart forsvar, og på hvordan vi sammen kan udnytte vores ressourcer bedre. Siden jeg fremlagde ideen på forsvarsministermødet i februar har flere andre medlemslande vist interesse for det. Det ser faktisk ud til, at det kan blive et af de projekter, som vil blive budt velkommen på Chicago-topmødet,” siger Nick Hækkerup.

Læs følgende officielle dokumenter fra topmødet i Chicago på NATO's hjemmeside (på engelsk):

Links

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.