Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nick Hækkerup besøger USA's forsvarsminister

Indholdsområde

 
Nyhed 
sd
Den amerikanske forsvarsminister Leon panetta (DoD photo by Tech. Sgt. Jacob N. Bailey, U.S. Air Force) 

Nick Hækkerup besøger USA's forsvarsminister 

Forsvarsminister Nick Hækkerup besøger mandag sin amerikanske kollega Leon Panetta i Pentagon, Washington DC.

25-03-2012 - kl. 13:00
For første gang besøger Nick Hækkerup sin amerikanske kollega Leon Panetta i Washington DC. Panetta har inviteret Hækkerup til Pentagon, for at drøfte det stærke partnerskab mellem Danmark og USA og ikke mindst udviklingen i Afghanistan forud for Natos topmøde i Chicago i maj. På topmødet skal Nato-landene blandt andet lægge en plan for, hvordan sikkerhedsansvaret i Afghanistan gradvist overdrages til den afghanske regering frem mod 2014.

”USA er ubetinget Danmarks vigtigste allierede, og når man får en invitation som den her, siger man naturligvis ja tak. Jeg ser meget frem til at mødes med den amerikanske forsvarsminister og drøfte nogle af de udfordringer, vi sammen står overfor,” siger Nick Hækkerup

Forud for mødet med Leon Panetta i Pentagon besøger Nick Hækkerup også Arlington National Cemetery, hvor han vil lægge en krans ved ’Mindesmærket for Faldne Amerikanske Flyvere i Danmark’.

Besøget i Washington DC. er led i et 4-dages USA-besøg, hvor Nick Hækkerup også skal besøge FN i New York.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.