Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nordisk forsvarsministermøde

Indholdsområde

 
Nyhed 
Nordisk forsvarsministermøde
Fra venstre: Islands ambassadør i Danmark, Sturla Sigurdjónsson, Norges forsvarsminister, Espen Barth Eide, forsvarsminister Nick Hækkerup, Sveriges forsvarsminister, Karin Enström og Finlands departementschef, Marcus Rantala. 

Nordisk forsvarsministermøde 

Danmark er vært for nordisk forsvarsministermøde på Frederiksborg Slot

07-05-2012 - kl. 11:45
Som led i det danske formandskab for NORDEFCO (Nordic Defence Cooperation) er Danmark i perioden 7.-8. maj 2012 vært for det nordiske forsvarsministermøde på Frederiksborg Slot i Hillerød. På mødet deltager forsvarsministrene fra Sverige, Norge og Finland samt Islands ambassadør i Danmark.

Mødet er det første forsvarsministermøde under det danske formandskab for NORDEFCO.

På mødet skal forsvarsministrene blandt andet drøfte udviklingen i Afghanistan forud for NATO’s topmøde i Chicago d. 20.-21. maj 2012, samt hvordan det nordiske forsvarssamarbejde kan styrkes i fremtiden, blandt andet i forbindelse med kapacitetsopbygning i Afrika og eventuelle fælles nordiske bidrag til FN. På mødet vil der endvidere blive orienteret om det Nordiske Industriseminar, der blev afholdt i Bella Centeret d. 2. – 3. maj.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.