Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Ny forsvarschef

Indholdsområde

 
Nyhed 
Peter Bartram til pressemøde
Forsvarets nye chef, general Peter Bartram, møder pressen. 

Ny forsvarschef 

Fra 20. marts 2012 udnævnes brigadegeneral Peter Bartram til ny forsvarschef.

20-03-2012 - kl. 11:30
Brigadegeneral og assisterede stabschef ved NATO’s Transformations Kommando i USA, Peter Bartram bliver ny forsvarschef i dag efter general Knud Bartels.

Peter Bartram er efter Forsvarsministeriets indstilling i dag ved kongelig resolution ansat som general og forsvarschef.

Peter Bartram er 50 år og har tidligere været chef for 1. Brigade, som står for uddannelsen af de soldater, der sendes på international mission i Afghanistan. Endvidere har Peter Bartram været Chief Military Assistant ved Multinational Corps Northeast i Polen og chef for Udviklingensafdeling i Hærens Operative Kommando. Peter Bartram har også i en årrække arbejdet ved forsvarsstaben.

Peter Bartram var i 2002 - 2003 udsendt som styrkechef for den danske bataljon ved KFOR i Kosovo.

Forsvarsministeren udtaler:

”Jeg ser frem til et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Peter Bartram i stillingen som forsvarschef.

Peter Bartram tiltræder som forsvarschef på et tidspunkt, hvor forsvaret står over for mange krævende udfordringer. Jeg har stor tillid til, at Peter Bartram kan bidrage væsentligt til at lede forsvaret sikkert igennem den udvikling og omstilling, som forsvaret skal igennem, samtidig med at danske styrker fortsat vil skulle løse vanskelige internationale opgaver. Vi har brug for et stærkt forsvar. Det er et forsvar med dygtige ansatte, og nogle af de allerbedste soldater.”

Forsvarsminister Nick Hækkerup og general Peter Bartram afholder pressemøde klokken 14.00 på Frederiksberg Slot.

Se kort interview med Peter Bartram på Forsvaret TV

Links

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.