Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Redningshelikoptere fredes for besparelser

Indholdsområde

 
Nyhed 
Redningshelikoper EH 101 Merlin
 

Redningshelikoptere fredes for besparelser 

Partierne bag forsvarsforliget er enige om, at besparelserne i forsvaret ikke kommer ikke til at gå ud over redningshelikopterne.

21-06-2012 - kl. 16:31
Når forsvaret til efteråret skal finde besparelser på mellem 2 og 3 milliarder kroner, går redningshelikopterne fri. Det blev partierne bag forsvarsforliget enige om på et møde i dag.

Selvom det tidligere har været fremme, at forsvaret kan finde besparelser ved at nedlægge en af de 3 danske redningshelikoptere på permanent beredskab, så er partierne enige om, at det ikke kommer til at ske. 

Redningshelikopterne er en al for vigtig del af beredskabet, og derfor må besparelserne findes andre steder, lyder forklaringen.
 
Der er enighed blandt forligspartierne om, at redningshelikoptere på konkrete områder også kan fungere som et supplement til regionernes akutberedskab, og at det derfor vil være forkert at spare på netop dét punkt. Selvom forsvaret skal spare, er det stadig vigtigt at opretholde et effektivt redningsberedskab, så danskerne kan føle sig trygge.
 
Forsvaret råder i dag over i alt 3 redningsstationer med én redningshelikopter tilknyttet hvert sted. En sammenlægning af de hidtidige redningsstationer - Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland og Flyvestation Aalborg i Nordjylland – ville betyde, at én helikopter alene skulle dække hele det vestlige Danmark, mens redningshelikopteren i Roskilde Lufthavn skulle dække den østlige del af landet og Bornholm. Men bekymrede danskere kan nu ånde lettet op, med visheden om, at helikopterberedskabet ikke bliver en del af de kommende besparelser.


For yderligere oplysninger, kontakt partiernes medlemmer af forsvarsforligskredsen:

Hans Christian Thoning, Venstre – 3337 4504

Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne – 3337 4041

Marie Krarup, Dansk Folkeparti - 3337 5134

Zenia Stampe, Radikale Venstre – 3337 4702

Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti – 3337 4417

Villum Christensen, Liberal Alliance - 3337 4905

Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti – 3337 4210


Forsvarsministeriets pressevagt – 2323 6500

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.