Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Ban Ki-Moon roser dansk Syrien-indsats

Indholdsområde

 
NYHED 
Nicolai Wammen og Ban Ki-Moon
Forsvarsminister Nicolai Wammen og FN's generalsekretær Ban Ki-Moon i New York 

Ban Ki-Moon roser dansk Syrien-indsats 

Forsvarsminister Nicolai Wammen mødtes i dag med FN's generalsekretær Ban Ki-Moon i FN's hovedkvarter i New York.

13-11-2013 - kl. 18:45
På mødet drøftede de to Danmarks bidrag til den FN-mission i Syrien, der har til formål at fjerne og destruere Syriens kemiske våben.

”FN's mission i Syrien er altafgørende for at sikre, at Assad-regimet aldrig igen får mulighed for at bruge kemiske våben mod sin egen befolkning, sådan som vi så i august, hvor flere end 400 børn og mere end 1000 voksne døde som følge af Assad-regimets brug af kemiske våben,” siger forsvarsminister Nicolai Wammen.

Mødet med Ban Ki-Moon kom i stand ganske få dage, efter at Udenrigspolitisk Nævn fredag gav sin opbakning til et dansk bidrag til FN-missionen.
 
Efter mødet sagde forsvarsminister Nicolai Wammen:

”FN's generalsekretær var meget taknemmelig for Danmarks opbakning til FN's mission i Syrien. Vi synes begge, det er utroligt vigtigt, at hele verdenssamfundet står sammen om at sikre, at den syriske befolkning ikke igen skal opleve at blive angrebet med kemiske våben af deres eget styre.
 
Det er nødvendigt at alle lande bakker op om FN i den nuværende situation og derfor har Danmark tilbudt et væsentligt bidrag for at sikre, at FN's mission i Syrien bliver gennemført og Assad-regimet får frataget muligheden for at bruge kemiske våben igen.”

På mødet roste Ban Ki-Moon også Danmarks indsats i Mali.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.