Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Danmark giver 2,3 mio. kr. til kapacitetsopbygning i Tunesien

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
 

Danmark giver 2,3 mio. kr. til kapacitetsopbygning i Tunesien 

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har meddelt NATO, at Danmark giver 2,3 mio. kr. til NATO's kapacitetsopbygningsfond for Tunesien.

04-10-2018 - kl. 10:15
Det sker som en del af NATO's fokus på det sydlige nærområde - et fokus som Danmark har støttet for at bidrage til stabilitet og imødegå spredning af terrorisme. På NATO-topmødet i juli i år blev det bl.a. besluttet at yde kapacitetsopbygningsstøtte til Tunesien på baggrund af en anmodning fra Tunesien.

”Vi har valgt at bidrage til NATO's fokus på det sydlige nærområde som et led i terrorbekæmpelse. De penge, vi giver til NATO kan bl.a. bruges til indsatser på specialoperationsstyrkeområdet, efterretningsområdet, bekæmpelse af improviserede sprængladninger og cyberdefence. Ved at hjælpe Tunesien på disse områder kan vi forhåbentlig gøre landet bedre i stand til at tage vare på egen sikkerhed og imødegå terror. Det kan dermed være med til at minimere risikoen for, at terrorister har succes med at sprede usikkerhed og lave angreb i Europa og det sydlige nærområde”, siger Claus Hjort Frederiksen.

Donationen til NATO's kapacitetsopbygningsfond finansieres med Forsvarsministeriets midler under Freds- og Stabiliseringsfonden.

Læs mere om Freds- og Stabiliseringfonden

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00