Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Danmarks udsendte bliver mindet og hyldet på flagdagen

Indholdsområde

 
Nyhed 
Danmarks udsendte bliver mindet og hyldet på flagdagen
 

Danmarks udsendte bliver mindet og hyldet på flagdagen 

Den 5.september er den nationale flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen er den dag, hvor indsatsen fra Danmarks nuværende og tidligere udsendte bliver anerkendt.

29-08-2013 - kl. 11:00
Siden 2009 er Danmarks mange udsendte blevet anerkendt på Flagdagen d. 5. september. For femte år i træk bliver de udsendte, der har deltaget i de mange internationale missioner, hyldet.

Ved monument over Danmarks internationale indsats siden 1948 på Kastellet lægges kranse til minde om Danmarks faldne. I Holmens Kirke holdes der mindegudstjeneste for de faldne i international tjeneste, og på Christiansborg Slotsplads er der parade for alle, der har været udsendt i det forgangne år. Efter paraden er Folketinget vært ved en reception for det seneste års udsendte i Rigsdagsgården på Christiansborg. Derudover er der en lang række af lokale arrangementer landet over.

Se flere informationer og det officielle program for dagen her: www.forsvaret.dk/flagdag

”Der er i år femte gang, at det officielle Danmark på flagdagen har lejlighed til at hylde og takke vores veteraner.

Flagdagen er en god og flot tradition, som udtrykker anerkendelse af den uegennyttige indsats, som vores udsendte yder. En indsats som skaber fremgang og udvikling og hjælper nødlidende i verdens konflikt- og katastrofeområder.

Det glæder mig, at der kommer flere og flere lokale arrangementer til i anledning af flagdagen for Danmarks udsendte. Det er viser, at anerkendelsen af veteranerne forankres bredere blandt danskerne” , udtaler forsvarsminister Nicolai Wammen.

Læs om øvrige tiltag for de danske veteraner på vores tema om veteraner

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.