Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Danske observatører på vej til Krim

Indholdsområde

 
 
 

Danske observatører på vej til Krim 

To danske observatører fra forsvaret indgår i den gruppe, der på ukrainsk invitation, i disse dage aflægger besøg på Krim-halvøen.

05-03-2014 - kl. 15:25
Rammen for besøget er det såkaldte Wien-dokument (kapitel III), der er en samling af internationale tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger, aftalt mellem OSCE’s 55 lande. Formålet er at få et bedre indblik i situation på jorden og dermed bidrage til det international samfunds viden i forhold til udviklingen.

Udenrigsminister Martin Lidegaard og forsvarsminister Nicolai Wammen udtaler:

”Situationen på Krim er dybt bekymrende og udvikler sig løbende. Neutrale observatører på stedet, der nøgternt kan rapportere om situationen, kan medvirke til at situationen ikke eskalerer yderligere. Det bidrager til den gennemsigtighed og tillidsskabelse, der kan medvirke til en stabilisering. Det er derfor også helt naturligt, at Danmark er med i den gruppe, der i disse dage besøger Krim. Det er naturligvis afgørende, at alle parter giver gruppen mulighed for at udføre deres vigtige arbejde.” 

Baggrund
Ukraine har i henhold til det såkaldte Wien-dokument sendt en invitation til alle OSCE deltagerlande om at deltage i et besøg på Krim i Ukraine i perioden fra den 5. marts til den 12. marts. Wien-dokumentet er en samling internationale tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger, aftalt mellem OSCE’s 55 lande. Dokumentet beskriver, hvordan der gennem øget samarbejde og åbenhed, kan skabes tillid mellem landene. Det første Wien Dokument blev vedtaget i 1990 og er siden løbende blevet opdateret. Wien-dokumentet er ikke juridisk bindende, men indeholder politisk bindende bestemmelser vedr. udveksling af militær information, notifikationer mhp. at nedbringe risikoniveauet og herunder konsultationer om anormale militære aktiviteter, notifikation af visse militære aktiviteter samt bestemmelser for gennemførelse af inspektioner og evalueringsbesøg. Der er knyttet et permanent forum til Wien-dokumentet, Forum for Security Cooperation, der mødes ugentlig i Wien.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00