Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Dansk soldat dræbt i Afghanistan

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Dansk soldat dræbt i Afghanistan 

En dansk soldat har mistet livet i Afghanistan

03-01-2013 - kl. 06:35
AFGHANISTAN, Helmand: En dansk soldat fra Task Force 7 mistede natten mellem onsdag og torsdag livet i Helmand provinsen i Afghanistan, da han under en patrulje sammen med afghanske sikkerhedsstyrker blev ramt af en sprængladning. De nærmeste pårørende er underrettet.

Forsvarsminister Nick Hækkerup udtaler i den forbindelse:

"Min dybeste medfølelse går til den dræbte soldats familie og pårørende, som i dag har lidt det største tab. Jeg tænker også på vores soldater, der på trods af tabet af en kollega og ven fortsætter deres mission i Helmand provinsen. 

Vores soldater har en vanskelig men vigtig opgave at løse i Afghanistan. Jeg har meget stor respekt for den uselviske indsats, de yder for Afghanistan, og ikke mindst for vores eget land.”

Den dræbte soldat blev ramt af en eksplosion fra en sprængladning i nærheden af byen Gereshk.

Til redaktionerne: Hvis denne meddelelse viderebringes, så oplys venligst, at de nærmeste pårørende er underrettet.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.