Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

De første kemiske stoffer transporteret væk fra Syrien

Indholdsområde

 
NYHED 
 

De første kemiske stoffer transporteret væk fra Syrien 

De første kemiske stoffer er i dag blevet transporteret væk fra Syrien, som led i den dansk ledede maritime transport- og eskorteoperation, der er en del af den fælles FN-OPCW operation, som skal fjerne og destruere Syriens kemiske våben.

07-01-2014 - kl. 16:21
 De kemiske stoffer blev lastet ombord på det danske transportskib ARK FUTURA i den syriske havneby Latakia, hvorfra de bliver sejlet væk fra Syrien med henblik på at blive destrueret.
 
Det danske transportskib har nu forladt Latakia og er sejlet mod internationalt farvand igen. Efter planen vil skibet blive på havet og afvente, at yderligere kemiske stoffer bliver gjort klar til afhentning i havnen. ARK FUTURA eskorteres af det danske orlogsfartøj ESBERN SNARE og af skibe fra Kina, Norge og Rusland.
 
Forsvarsminister Nicolai Wammen udtaler:
”Jeg er meget tilfreds med, at den dansk ledede maritime operation med at transportere de kemiske stoffer væk fra Syrien, nu er gået i gang. Det er utrolig vigtigt, at vi får fjernet Syriens kemiske våben, så de ikke igen kan bruges mod den syriske civilbefolkning.
 
Jeg er glad for den store internationale opbakning til den dansk ledede operation, som blandt andre Rusland og Kina er en del af sammen med blandt andre Storbritannien, Norge, Finland, Italien og USA. Det er et stærkt signal om vigtigheden af denne operation.”

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.