Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvaret er blevet grønnere

Indholdsområde

 
NYHED 
 

Forsvaret er blevet grønnere 

Forsvarsminister Nicolai Wammen har sat klima og miljø højt på dagsordenen både hjemme og i NATO. Forsvarsministeriets anden årlige statusrapport for de grønne strategier viser, at de grønne ambitioner bliver til konkret virkelighed.

30-04-2014 - kl. 17:00
En række af Forsvarets bygninger er blevet energieffektiviseret. Der omlægges til mere klimavenlige forsyningsformer, der er etableret solcelleanlæg, der gennemføres kampagner, der skal ændre medarbejderadfærd omkring energi, grønne indkøb, affaldskortlægning og indførelse af miljøledelse på flyvestationerne. 

”Jeg er meget tilfreds med, at vi nu for alvor begynder at kunne se effekten af vores grønne fokus. Vi har sat ambitiøse mål i vores grønne strategier og årets statusrapport for opfyldelse af målene i strategierne viser, at vi er nået langt,” siger forsvarsminister Nicolai Wammen.

Nogle af de mest synlige tegn på de grønne ambitioner er blandt andet, at Forsvaret har opsat 7 solcelleanlæg på i alt 19.177 m2, stiller krav om 40 % økologi i Forsvarets kantiner, og har indført miljøledelse på alle flyvestationerne.   

”Herudover har vi gennemført en række analyser, som har givet os ny viden om, hvor og hvordan vi kan sætte ind for at få et grønnere forsvar og beredskab på en økonomisk og operativ effektiv måde. Forsvarsministeriet har desuden udarbejdet sit første klimaregnskab. 

Som en stor energiforbruger med mange miljøpåvirkende aktiviteter skal vi have fokus på at tænke grønt. Både i internationale missioner og herhjemme.  Det giver mening både af hensyn til klima og miljø, men der er også penge at spare ved at have styr på energiforbruget og finde grønnere og mere effektive løsninger”, siger Nicolai Wammen.  

Læs meget mere om tiltag og status i statusrapporten for opfyldelse af 2013-målene i Forsvarsministeriets grønne strategier

Tema om klima og miljø i Forsvaret

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.