Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren: Et stærkt forsvar – også i Syddanmark

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
FM taler med medarbejderne på Ryes Kaserne og hører om deres arbejdsopgaver. Foto: Forsvarsministeriet
Forsvarsministeren taler med medarbejdere på Ryes Kaserne og hører om deres arbejdsopgaver. Foto: Forsvarsministeriet 

Forsvarsministeren: Et stærkt forsvar – også i Syddanmark 

Forsvarsministeren besøger i dag Ryes Kaserne i Fredericia og Beredskabsstyrelsen i Haderslev som en del af en rundtur i hele landet. Syddanmark er første stop på turen, hvor ministeren skal tale forsvarsforlig med medarbejderne.

04-05-2018 - kl. 08:05
Det øgede forsvarsbudget vil skabe arbejdspladser rundt i landet. Syddanmark er den region, som får flest nye arbejdspladser, når forliget er ført ud i livet. Forsvaret arbejder stadig på detaljerne i implementeringen, men forventningen er, at forliget medfører cirka 400 ekstra arbejdspladser i Syddanmark, og det vil man kunne mærke i det sydjyske. I dag besøger forsvarsministeren Ryes Kaserne i Fredericia og Beredskabsstyrelsen i Haderslev.

”Jeg er glad for, at vi med forliget fastholder Trekantsområdet og det syd- og sønderjyske som stærke bastioner for det danske forsvar, og gør områdets garnisoner i stand til at håndtere de nye trusler sammen med resten af Forsvaret, Hjemmeværnet og beredskabet.

Et ændret trusselsbillede og store sikkerhedspolitiske udfordringer har krævet, at vi styrker både Forsvaret, Hjemmeværnet og beredskabet og tilfører områderne flere penge. Men også et ændret klima betyder, at risikobilledet har ændret sig og dermed behovet for ekstra midler til beredskabet for at kunne løse opgaverne.

”Jeg vil benytte mine besøg i dag og de kommende måneder til at fortælle om forsvarsforliget - fra ideerne på tegnebrættet og til de bliver til virkelighed ude på tjenestestederne. Under besøgene vil jeg tale med medarbejderne om deres hverdag og samtidig høre om deres syn på det nye forsvarsforlig”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Forsvarsministeren slutter besøget i Syddanmark af med deltagelse i Sikkerhedspolitisk topmøde 2018 i Haderslev.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00