Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren giver medalje til bannerfører for veteranidræt

Indholdsområde

 
Nyhed 
Modtager af Forsvarsministerens medalje 2014 Maurice Lindegaard Manuel
Foto: Forsvarsministeriet 

Forsvarsministeren giver medalje til bannerfører for veteranidræt 

Veteran og kaptajn for det danske hold ved Invictus Games, sergent Maurice Lindegaard Manuel, har modtaget Forsvarsministerens medalje. Medaljen gives for en anerkendelsesværdig indsats.

08-10-2014 - kl. 15:45
Forsvarsminister Nicolai Wammen uddelte onsdag Forsvarsministerens medalje til sergent Maurice Lindegaard Manuel, der er veteran. I 2010 gik han på en mine under en udsendelse til Afghanistan. Maurice endte med at få benet amputeret under knæet for at undgå kroniske smerter og for at kunne få et aktivt sportsliv. Siden amputationen har Maurice været en bannerfører for veteranidræt.

”Jeg har valgt at tildele Forsvarsministerens medalje til sergent Maurice Lindegaard Manuel for den store indsats, han har ydet inden for veteranidræt. Maurice har bl.a. introduceret skadede soldater i Uganda for veteranidræt, og i forbindelse med Invictus Games i London spillede han en stor rolle for den danske indsats”, siger forsvarsminister Nicolai Wammen.

Invictus Games blev afholdt i september i London og kan beskrives som et ”OL” for fysisk og psykisk sårede veteraner.

”Det var en stor oplevelse at møde Maurice under Invictus Games i London. Maurice var holdkaptajn og en rigtig stor støtte for de andre danske deltagere. Selv deltog han i flere idrætsgrene og vandt bl.a. sølv i spydkast, bronze i 200 meter løb, kørestolsrugby og kørestolsbasket. Maurice blev endvidere som én af i alt to deltagere hædret af arrangørerne af Invictus Games for sit store ”sportsmanship”. En hæder som var meget fortjent”, siger Nicolai Wammen.

Sergent Maurice Lindegaard Manuel har været udsendt flere gange til både Irak og Afghanistan med et militærpolitikontingent. Maurice startede med at læse sprog (Pashto) i november 2008. I 2010 blev Maurice udsendt til Afghanistan som tolk, hvor han gik på en mine og fik et multibrud på foden.

Maurice valgte efter en periode på mere end et halvt år med genoptræning at få amputeret benet under knæet. Maurice har siden gjort tjeneste ved Forsvarets Efterretningstjeneste og læser aktuelt civil uddannelse.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.