Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren: DK klar til yderligere bidrag til kampen mod ISIL

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
 

Forsvarsministeren: DK klar til yderligere bidrag til kampen mod ISIL 

I forlængelse af NATO-mødet mødtes forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i dag med de øvrige lande i koalitionen imod ISIL.

09-11-2017 - kl. 15:21
Der var blandt landene i koalitionen mod ISIL stor tilfredshed med de store militære fremskridt, som de irakiske sikkerhedsstyrker og de syriske samarbejdspartenere har opnået i kampen mod terrororganisationen ISIL. Men der var også enighed om, at kampen langtfra er slut.

”Vi er fra dansk side klar til at se på muligheden for yderligere bidrag, hvis der er et ønske om det fra koalitionens side. For selvom det går fremad i kampen mod terroristerne i ISIL, så er indsatsen langtfra slut. Truslen fra ISIL er ikke fjernet, bare fordi vi har fordrevet dem fra det territorium, som de tidligere har kontrolleret. Den radikale, ekstremistiske islamisme lever videre, og den skal vi fortsat imødegå. Samtidig venter der også et stort oprydnings- og stabiliseringsarbejde forude”, siger Claus Hjort Frederiksen.

Til dagens møde var 35 lande og organisationer fra koalitionen samlet. Mødet blev åbnet og ledet af den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, og NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg. Det er første gang, siden NATO i foråret indtrådte i koalitionen, at generalsekretæren er medvært for et møde omhandlende ISIL.

Læs artikel om indsatsen mod ISIL

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.