Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeriet har modtaget svar fra kampflykandidaterne

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Forsvarsministeriet har modtaget svar fra kampflykandidaterne 

21-07-2014 - kl. 15:10
Forsvarsministeriet har den 21. juli 2014 modtaget svar fra tre af de fire kampflykandidater Eurofighter, Super Hornet og Joint Strike Fighter, som modtog det danske informationsmateriale og spørgsmål den 10. april 2014. Fra svensk side har man valgt ikke at besvare de danske spørgsmål, hvorfor Gripen ikke længere indgår i den danske typevalgsproces.

Generaldirektøren for den svenske Försvarsexportmyndigheten (FXM) Ulf Hammarström skriver i et brev til Forsvarsministeriet den 21. juli:

”Let me first of all express our gratitude that you have invited the Gripen system as a potential candidate for the next new fighter system in Denmark. I would also like to thank you for a good and open dialogue during the process.

We have, however, after internal deliberations also including our industry, concluded that we choose not to answer your request for binding information (RBI April 10, 2014).

I once again thank you for having invited us and wish you a successful conclusion of your acquisition process.”

Den danske typevalgsproces videreføres med de resterende tre kandidater i overensstemmelse med den plan, der er lagt for processen frem mod medio 2015. Nyt Kampfly Program behandler og evaluerer nu de modtagne svar i overensstemmelse med planen. Dette sker i en fortrolighedsramme mellem programmet og kandidaterne, hvilket blandt skyldes forretningsmæssige og økonomiske hensyn samt beskyttelse af klassificerede oplysninger.

Evt. spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt på 2323 6500.

Den danske typevalgsproces.
Den danske typevalgsproces i forbindelse med anskaffelse af nye kampfly til erstatning for den nuværende flåde af F-16 fly blev genopstartet i marts 2013.

Der er i Forsvarsministeriet etableret en særlig programorganisation, Nyt Kampfly Program, til at forberede beslutningsgrundlaget for typevalg, kontrahering og implementering i relation til anskaffelsen af Danmarks fremtidige kampfly.

Arbejdet i Nyt Kampfly Program er tilrettelagt efter de anbefalinger, som Rigsrevisionen blandt andet fremkom med i sin rapport fra marts 2009, samt anbefalingerne fra den eksterne evaluering af den hidtidige proces fra Deloitte og Teknologisk Institut fra februar 2011.

Kampflykandidaterne evalueres på fire forskellige områder: strategiske forhold, militærfaglige forhold, økonomi og industrisamarbejde. Evalueringsstrategier og metoder følger internationale standarder, og arbejdet i Nyt Kampfly Program er løbende underlagt ekstern kvalitetssikring af Deloitte og RAND Europe. Den eksterne kvalitetssikring garanterer blandt andet, at processen gennemføres i overensstemmelse med principper om sporbarhed, gennemsigtighed, fuldstændighed og ligebehandling.

Se faktaark om RBI'en her

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.