Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Rigsrevisionens vurdering af Forsvarsministeriets regnskab for 2012

Indholdsområde

 
NYHED 
 

Rigsrevisionens vurdering af Forsvarsministeriets regnskab for 2012 

Rigsrevisionen har i dag offentliggjort deres samlede vurdering af Forsvarsministeriets regnskab for 2012

13-11-2013 - kl. 16:30
Rigsrevisionen vurderer samlet set, at der er en betryggende regnskabsaflæggelse på Forsvarsministeriets område.

”Jeg er meget tilfreds med Rigsrevisionens konklusioner på Forsvarsministeriets område i beretningen om statsregnskabet for 2012”, siger forsvarsminister Nicolai Wammen.

I beretningen konkluderer Rigsrevisionen, at Forsvarsministeriets samlede regnskab for 2012 er rigtigt, at Forsvarsministeriets departement har forbedret tilsynet med Forsvarskommandoen, og at Forsvarskommandoen har igangsat omfattende tiltag for at styrke økonomistyringen.

Det er vigtigt, vi har styr på økonomien. Vi er kommet langt med at videreudvikle regnskabsaflæggelsen og økonomistyringen, og jeg er glad for resultaterne af det store fokus og arbejde,” udtaler forsvarsminister Nicolai Wammen.

FAKTA

Rigsrevisionen offentliggør årligt en beretning om revisionen af statsregnskabet. Beretningen indeholder en vurdering af samtlige ministerområder, og opsummerer konklusionerne fra årets revisioner, samt vurderer de enkelte regnskabers rigtighed.

Hvis Rigsrevisionen vurderer, at der er væsentlige fejl eller mangler på et område, tages der et forbehold for regnskabet eller forvaltningen. I de tilfælde, hvor der vurderes at være fejl og mangler på en begrænset del af det undersøgte område, eller hvor problemerne kun påvirker en afgrænset del af virksomhedens regnskabsaflæggelse, økonomistyring og/eller opgavevaretagelse, afgiver Rigsrevisionen i stedet en supplerende oplysning.

Statsrevisorerne offentliggør samtidigt deres eventuelle bemærkninger til beretningen.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.