Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nyt dansk bidrag på 100 mio. kr. til FN’s Fredsopbygningsfond

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
 

Nyt dansk bidrag på 100 mio. kr. til FN’s Fredsopbygningsfond 

Regeringen har besluttet atbidrage med 100 mio. kr. til FN’s Fredsopbygningsfond.

23-09-2018 - kl. 10:30
Det danske bidrag er en markant støtte til Fonden, der arbejder for stabiliseringen af lande, der har været, er eller kan blive ramt af voldelige konflikter. Det sker gennem hurtig, fleksibel og risikovillig finansiering af konfliktløsnings- og stabiliseringsindsatser. FN’s generalsekretær Antonio Guterres har gjort Fonden til et centralt element i reformen af FN’s freds- og sikkerhedsarbejde.

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger: ”I en tid hvor det internationale regelbaserede system er under pres, skal Danmark være med til at styrke den rolle, FN kan spille i konfliktforebyggelse og stabilisering. Derfor er jeg glad for, at regeringen har besluttet at bidrage med 100 mio. kr. til FN’s Fredsopbygningsfond. Med det her bidrag styrker viFN’s evne til effektivt og fleksibelt at sætte ind med stabiliseringsindsatser i konfliktramte samfund. Det er i Danmarks interesse.”

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen siger: ”Det store danske bidrag til FN’s Fredsopbygningsfond viser, at vi tager vores del af ansvaret for at skabe en sikker og fredelig verden. Det er i klar dansk interesse at sikre, at ustabile lande kommer på ret kurs, så de f.eks. ikke bliver arnested for terror eller genvej for dem, der søger mod Europa. Jeg er samtidig glad for, at FN nu i endnu højere grad end tidligere vil fokusere på stabiliseringsindsatser. Det er et område, som vi længe har prioriteret fra dansk side.”

Baggrund
FN’s Fredsopbygningsfond blev grundlagt i 2005 under Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådet. Fonden finansierer på nuværende tidspunkt over 200 projekter i 27 lande. Som led i sin reform af freds- og sikkerhedssøjlen i FN, ønsker FN’s generalsekretær at femdoble Fondens årlige budget og udvide antallet af modtagerlande. Fredsopbygningsfonden har ikke et geografisk fokus, men hovedparten af finansieringen går til afrikanske lande, hvor der er et højt konfliktniveau. Af danske prioritetslande, der har modtaget støtte fra Fonden, kan nævnes bl.a. Mali, Somalia, Niger og Myanmar. Det nye danske bidrag til Fonden vil dække perioden 2018-2020 og stammer fra Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets midler på Freds- og Stabiliseringsfonden. I tillæg til de nye 100 mio.kr. har Danmark doneret i alt 118 mio.kr. siden Fondens oprettelse i 2006.

Læs om stabilisering gennem samtænkning

For yderligere information
Udenrigsministeriet: Presserådgiver Anne Møller Ege, tlf.: +45 41 53 25 26 Forsvarsministeriets pressevagt - tlf. 72 81 04 00

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00