Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nyt specialoperations-hovedkvarter med dansk deltagelse ser dagens lys

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
 

Nyt specialoperations-hovedkvarter med dansk deltagelse ser dagens lys 

Et nyt deployerbart specialoperationshovedkvarter vil fremover være en del af værktøjskassen, når det danske, belgiske og nederlandske forsvar skal sende styrker til verdens brændpunkter.

07-06-2018 - kl. 19:20
Det ligger klart efter, at Danmark, Belgien og Holland i dag under NATO-forsvarsministermøderne i Bruxelles underskrev en ny aftale om etablering af et deployerbart specialoperationsstyrkehovedkvarter.

”Vores danske specialstyrker har allerede et veletableret samarbejde med Belgien og Holland. Aftalen i dag bygger videre på de gode relationer og skaber nye muligheder fremadrettet. Det er særligt vigtigt i dag med et forværret trusselsbillede, hvor NATO står over for udfordrende opgaver blandt andet i Østersøregionen, Mellemøsten og Nordafrika. Det nye hovedkvarter er helt i tråd med vores nye forsvarsforligs ambition om at styrke specialoperationsområdet. Derfor glæder det mig, at vi har taget endnu et skridt mod vores mål om at levere efterspurgte kapaciteter til NATO på specialstyrkeområdet”, siger Claus Hjort Frederiksen efter underskriftsceremonien.

Det nye specialoperationshovedkvarter ”CompositeSpecialoperations Component Command” er en kapacitet, der er efterspurgt i NATO og skal bidrage til NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil og forsvarsplanlægning samt styrke det i forvejen stærke forhold mellem de tre ligesindede lande.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00