Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Psykisk sårede veteraner kan se frem til erstatning

Indholdsområde

 
Nyhed 
Soldater i geled
 

Psykisk sårede veteraner kan se frem til erstatning 

Veteraner med PTSD, der længe har kæmpet for at få anerkendt deres psykiske lidelser som en arbejdsskade, kan nu se frem til erstatning.

04-11-2013 - kl. 11:30
Partierne bag forsvarsforliget har i dag indgået en aftale om finansieringen af de øgede udgifter til erstatninger til veteraner, der har fået PTSD som en konsekvens af at have været udsendt.

Det er aftalt, at de forventede merudgifter i forligsperioden 2013-2017 på ca. 450 - 500 mio. kr., der skal gå til de veteraner, der tidligere har fået deres sag afvist, finansieres inden for den samlede forsvarsforligsøkonomi, herunder ved anvendelse af forsvarets opsparing.

Forsvarsminister Nicolai Wammen siger:

- Det er et fælles ansvar, at vi støtter op om dem, der har passet godt på Danmark. Derfor er jeg også glad for, at vi nu er blevet enige om en aftale, der betyder, at veteraner, der har fået PTSD som følge af deres indsats for Danmark, kan få den nødvendige støtte, de fortjener.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger:

- Det er vigtigt, at lønmodtagerne her i landet kan gå trygt på arbejde – og at man er sikret den nødvendige støtte, hvis ulykken alligevel skulle ske. Det gælder ikke mindst vores soldater, der har været udsendt i dansk tjeneste. Jeg er derfor glad for, at vi fik igangsat udredningen om PTSD, og vi nu har den nødvendige viden, så vores veteraner med PTSD kan få den anerkendelse, som de i årevis har higet efter.

De nye kriterier for godkendelse af PTSD er en konsekvens af en udredning, som blev sat i gang sidste år. De første veteraner, der har fået genoptaget deres sag og behandlet den ud fra de nye kriterier, kan se frem til at få udbetalt erstatning i begyndelsen af næste år.

Aftale om finansiering af erstatning til psykisk sårede soldater

For yderligere oplysninger, kontakt:
Forsvarsministeriets pressevagt: 23 23 65 00
Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 51 23 28 30

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.