Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Udtalelse fra forsvarsministeren i forbindelse med undersøgelse af mistanke om mulige civile tab

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Udtalelse fra forsvarsministeren i forbindelse med undersøgelse af mistanke om mulige civile tab 

Folketingets partier blev i dag orienteret om resultatet af koalitionens og Forsvarets undersøgelse af mistanken om mulige civile tab i forbindelse med et dansk luftangreb i Irak den 30. august i år.

02-10-2015 - kl. 13:25
Forsvarsminister Peter Christensen udtaler: ”Både koalitionen og Forsvaret har nu grundigt undersøgt omstændighederne omkring de hændelser, der den 30. august 2015 gav anledning til mistanke om mulige civile tab i forbindelse med et dansk luftangreb i Irak. Koalitionens og Forsvarets konklusion er, at det er overvejende sandsynligt, at der ikke var civile tab i forbindelse med det pågældende angreb. Det har jeg i dag orienteret Folketingets partier om, og jeg anser dermed sagen som afsluttet.

Jeg noterer mig også med tilfredshed, at Forsvaret har været åbne om, at der forelå en mistanke om mulige civile tab, og at denne mistanke blev undersøgt. Det er vigtigt for mig, at Forsvaret er så åbne som muligt.”

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.