Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Wammen: Jeg er stolt af John

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Wammen: Jeg er stolt af John 

04-05-2014 - kl. 08:28
Forsvarsminister Nicolai Wammen modtog lørdag aften den danske OSCE-observatør John Christensen, da han ankom med fly til Berlin.

John Christensen og de øvrige OSCE-observatører, der også har været tilbageholdt, blev ved ankomsten i Berlin modtaget af forsvarsministrene fra Tyskland, Danmark og Tjekkiet.

Forsvarsminister Nicolai Wammen udtaler:

"Jeg er utrolig glad for at kunne byde John velkommen tilbage i friheden. Det var meget bevægende, da han kom ned fra flyet og gav mig et kram, mens han sagde, at det var godt at være tilbage.

Det har været en barsk omgang, men nu er John heldigvis i god behold og ved godt mod. Han glæder sig til at komme hjem til Danmark og sin familie. Jeg håber på, at man har forståelse for, at John og hans familie nu har behov for fred og ro.

Vi kan være meget stolte af John. John har som erfaren soldat vist stort mod. Han har holdt humøret oppe ved kammeraterne. Det er der mange der har udtrykt taknemmelighed for," siger Nicolai Wammen.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.