Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Wammen: Veterankort klar til udsendte fra Beredskabsstyrelsen

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Wammen: Veterankort klar til udsendte fra Beredskabsstyrelsen 

Veterankort er nu på vej med posten til veteraner, der har været udsendt til krigs-, krise- og katastrofeområder med Beredskabsstyrelsen.

12-12-2014 - kl. 13:35
Forsvarsministeren slog i sidste måned fast, at også veteraner fra Beredskabsstyrelsen nu skal modtage et veterankort og dermed få den anerkendelse som kortet markerer. De første ca. 400 kort er nu på vej til modtagerne, der opfylder kravet om at have været udsendt i sammenlagt minimum 28 dage.

”Det er rigtig godt, at veterankortet nu er på vej ud til veteraner fra Beredskabsstyrelsen, så de kan få den samme anerkendelse som øvrige veteraner under Forsvarsministeriets område. Det er vigtigt for mig, at der ikke gøres forskel på de veteraner, der har været udsendt. Det er også årsagen til, at jeg har taget initiativ til at ændre praksis, så alle medarbejdere under Forsvarsministeriets område, der udsendes til krigs-, krise- og katastrofeområder, modtager et veterankort, siger forsvarsminister Nicolai Wammen.

Samtidig har forsvarsministeren taget initiativ til at give veterankortet mere værdi for den enkelte veteran.

”Udover at kortet markerer anerkendelse af den enkelte veteran, så er det vigtigt for mig, at veteranerne også får flere fordele ud af kortet. Derfor har vi taget et vigtigt skridt i forhold til at styrke kortets værdi for den enkelte ved at koble det sammen med adgang til LogBuy ordningen, der giver adgang til fordele og rabatter. Herudover kan jeg kun opfordre virksomheder, kulturinstitutioner, forretninger m.v. til at udnytte de muligheder, der ligger i kortet for at udtrykke anerkendelse”, siger Nicolai Wammen.

Forsvaret har indtil videre udleveret ca. 32.000 veterankort. Heraf er de 400 kort til Beredskabsstyrelsens veteraner.

Det har ikke været muligt at finde sikre data på Beredskabsstyrelsens ansatte, der har været udsendt før 1991. Udsendte, som mener sig berettigede til et veterankort, herunder udsendte før 1991, har mulighed for at bestille et kort på www.forsvaret.dk/veteran

Yderligere informationer om LogBuy ordningen, og hvordan man oprettes som bruger, fås på www.forsvaret.dk/veteran  

Logbuy-ordningen dækker alle Forsvarets fastansatte, Beredskabsstyrelsens veteraner (ansatte og ikke-ansatte) samt veteraner, der ikke længere er ansat i Forsvaret.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.