Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Wammen deltager i Bastilledagen i Paris

Indholdsområde

 
NYHED 
 

Wammen deltager i Bastilledagen i Paris 

Forsvarsminister Nicolai Wammen deltager i dag i fejringen af den franske nationaldag, Bastilledagen, i Paris.

14-07-2014 - kl. 10:45
Når militærparaden i anledning af den franske nationaldag, Bastilledagen, i dag finder sted i Paris, er forsvarsminister Nicolai Wammen blandt de internationale gæster, der overværer paraden. I paraden deltager også tre danske soldater som repræsentant for hver af de tre danske værn, samt fire civile unge danskere.

Nicolai Wammen er inviteret til Paris af sin franske kollega Jean-Yves Le Drian, som han blandt andet også mødtes med i Paris d. 18. juni i år.

Danmark og Frankrig har i dag et tæt militært samarbejde. Et samarbejde der også blev bekræftet med en aftale mellem den danske og franskeforsvarsminister i juni. Blandt andet har Danmark bidraget med et af Flyvevåbnets C-130 Hercules transportfly i forbindelse med den fransk-ledede FN-mission i Mali, ligesom Danmark og Frankrig også tidligere har arbejdet tæt sammen i bl.a. Kosovo og Libyen.

Forsvarsminister Nicolai Wammen siger:

"Jeg er naturligvis meget stolt på Danmarks vegne over, at vi bliver inviteret med til markeringen af Bastilledagen. Danmark har et særdeles godt forhold til Frankrig, som vi har arbejdet tæt sammen med i flere omgange. For et land som Danmark har vi en klar interesse i at bakke op om det internationale samfunds arbejde med at skabe lov og orden. For vi har også brug for at andre lande er der for os. Derfor støttede Danmark blandt andet den fransk-ledede FN-mission i Mali tidligere på året."

Da 70-året for D-dagen blev markeret d. 6. juni i år, var Danmark  ved den lejlighed blandt andet repræsenteret ved Hendes Majestæt Dronning Margrethe, forsvarsminister Nicolai Wammen samt en delegation af danske krigssejlere.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.