Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Claus Hjort fra NATO-møde: NATO’s prioriteter flugter godt med det nye forsvarsforlig

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
 

Claus Hjort fra NATO-møde: NATO’s prioriteter flugter godt med det nye forsvarsforlig 

En mere tidssvarende NATO-kommandostruktur og en større NATO-rolle i Irak var to af hovedpunkterne, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen støttede op om på NATO's forsvarsministermøde i Bruxelles i dag.

15-02-2018 - kl. 13:30
Mødets centrale emne var godkendelse af rammerne for NATO’s reviderede kommandostruktur, der skal sikre, at NATO fremadrettet er i stand til at imødegå de sikkerhedspolitiske udfordringer fra bl.a. Rusland, cyber og terrorisme. Men der var også bred enighed om, at NATO skal have en rolle i Irak efter bekæmpelsen af ISIL.

”Vi står overfor en ændret sikkerhedspolitisk situation – og det er for mig helt naturligt, at NATO’s kommandostruktur følger med og er tidssvarende ift. de trusler og udfordringer, vi ser i verden i dag. Blandt mine forsvarsministerkolleger var der bred enighed om, at den reviderede kommandostruktur skal sikre NATO’s evne til at håndtere de politiske udfordringer, vi står overfor. Og for eksempel er kommandostrukturens øgede fokus på Østersøen og Nordatlanten samt cyber i særlig dansk interesse – og i god forlængelse af vores netop indgåede forsvarsforlig 2018-2023. Samtidig blev vi enige om, at NATO skal spille en større rolle i stabiliseringen af Irak. Nu hvor koalitionen har presset ISIL i bund på slagmarken, er det vigtigt, at vi også er klar til at støtte irakerne i genopbygningen af deres militær og institutioner”, siger Claus Hjort Frederiksen.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00