Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Claus Hjort mødtes med Mattis i Pentagon

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
FM and Mattis
Den amerikanske forsvarsminister Jim Mattis tog imod forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i Pentagon. Foto: Forsvarsministeriet. 

Claus Hjort mødtes med Mattis i Pentagon 

Der var en god og åben dialog, da den amerikanske forsvarsminister Jim Mattis tog imod forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i Pentagon. På dagsordenen var bl.a. det fremtidige dansk-amerikanske forsvarssamarbejde.

25-05-2018 - kl. 18:25
USA kan regne med Danmark som en NATO-kerneallieret. Sådan lød et af budskaberne fra Claus Hjort Frederiksen til forsvarsminister Jim Mattis.

”USA er klart Danmarks foretrukne strategiske partner. Og der skal ikke herske tvivl om, at vi er enige med amerikanerne i, at alle skal levere deres bidrag til NATO-fællesskabet. Danmark leverer – både når det kommer til penge, militær formåen og bidrag. Fra amerikansk side er der tilfredshed med vores øgede forsvarsbudget, og der er stor anerkendelse for vores militære indsats og bidrag til bl.a. Afghanistan og kampen mod ISIL. Mattis gjorde på mødet også klart, at det danske engagement i Østersøen er meget værdsat. Og jeg understregede, at vi er klar til at løfte et øget regionalt ansvar i Østersø-området ved bl.a. at stille os i spidsen for at drive en fælles transatlantisk dagsorden”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Mødet mellem de to forsvarsministre varede godt 45 minutter, hvilket gav dem mulighed for at komme bredt omkring emnemæssigt. Både NATO-topmødet, Afghanistan, indsatsen mod ISIL, Østersøen, Baltikum og Arktis blev drøftet.

Udover mødet med Mattis, besøger Claus Hjort Frederiksen bl.a. politikere i kongressen.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00