Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Erfaringer fra den samtænkte danske Afghanistan-indsats 2001-2014

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Erfaringer fra den samtænkte danske Afghanistan-indsats 2001-2014 

Erfaringsopsamlingen præsenteres på en offentlig konference i Folketingets Landstingssal den 9. juni 2016 kl. 8.45-15.30.

27-05-2016 - kl. 10:55
Ved udgangen af 2014 blev den NATO-ledede ISAF-mission i Afghanistan afsluttet, og de danske kampenheder blev dermed også trukket ud. På den baggrund besluttede partierne bag den danske Afghanistan-indsats den 14. november 2014, at tiden var moden til at samle de erfaringer, der var gjort i forbindelse med den samtænkte danske indsats i Afghanistan fra 2001 til 2014.

Resultatet af denne erfaringsopsamling foreligger nu og præsenteres på en offentlig konference i Folketingets Landstingssal den 9. juni 2016 kl. 8.45 -15.30.
Tilmelding er påkrævet.

Erfaringsopsamlingen består af tre delrapporter:
  • Delrapport 1 ”Internationale erfaringer med at skabe sammenhæng i indsatserne i Afghanistan 2001-2014”, udarbejdet af DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier
  • Delrapport 2 ”Rapport om erfaringer fra gennemførelsen af udviklingssamarbejde i Afghanistan”, udarbejdet af konsulenthuset Landell Mills
  • Delrapport 3 ” Erfaringer fra den samtænkte indsats i Afghanistan 2001-2014: Forsvarets stabiliserings- og CIMIC-projekter”, udarbejdet af Forsvarsakademiet
Udover at præsentere resultaterne af erfaringsopsamlingen vil konferencen lægge op til en diskussion af erfaringerne fra Afghanistan med sigte på fremtidige samtænkte indsatser i skrøbelige stater.

Talere
Kristian Jensen, udenrigsminister
Peter Christensen, forsvarsminister
H.E. Hekmat Karzai, viceudenrigsminister, Afghanistan
Franz-Michael Skjold Mellbin, EU’s ambassadør i Afghanistan
Louise Riis Andersen, senioranalytiker, DIIS
Ole Kværnø, dekan, Forsvarsakademiet
Steen Bornholdt Andersen, oberstløjtnant, Forsvarsakademiet
Kristian Søby Kristensen, seniorforsker, Center for Militære Studier
Nicole Ball, team leader, Landell Mills
Arne Strand, vicedirektør, forskningschef, Chr. Michelsen Institute

Ordstyrer: Steffen Gram, journalist, DR

Se programmet og talerrækkefølgen på diis.dk

Praktiske oplysninger
Konferencesproget er primært dansk med tolkning til engelsk.

Bemærk: Konferencen vil foregå på Christiansborg, Landstingssalen.

Deltagelse er gratis og inkluderer en sandwich til frokost, men tilmelding er påkrævet.

Benyt DIIS' online-tilmeldingsformular senest mandag den 6. juni 2016 kl. 12.00

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.