Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Troels Lund Poulsen og Peter Christensen på industrifremstød i USA

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Troels Lund Poulsen og Peter Christensen på industrifremstød i USA 

I samarbejde med Dansk Industri står erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og forsvarsminister Peter Christensen de kommende dage i spidsen for et eksportfremstød til USA for danske virksomheder indenfor det forsvarsindustrielle område.

09-09-2016 - kl. 11:00
Forsvarsminister Peter Christensen udtaler:

”Vi tager til USA for at vise det store potentiale, der er ved at samarbejde med den danske forsvarsindustri. Vi kan forhåbentligt åbne nogle døre og give danske virksomheder mulighed for at vise, at de er effektive og konkurrencedygtige. Formålet er selvfølgelig at skabe vækst og arbejdspladser til gavn for virksomhederne og Danmark.”

Eksportfremstødet sker i forlængelse af valget af F-35 som Danmarks nye kampfly og som et led i regeringens arbejde for at fremme danske virksomheders involvering i F-35 programmet og andre områder, hvor dansk industri har særlige kompetencer.

Cirka 20 danske virksomheder deltager i erhvervsfremstødet, som skal skabe nye samarbejdsrelationer for dermed at styrke den danske industri.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:

"Danmarks deltagelse i samarbejdet om at udvikle og producere F35-kampflyet rummer nogle meget interessante industrielle perspektiver. Vi taler potentielt om et tocifret antal milliarder, når danske virksomheder får mulighed for at deltage i produktion, vedligeholdelse, og videreudvikling af F-35 flyene til de otte lande i partnerskabet. Med fremstødet i USA ønsker vi at gøre de amerikanske partnere og producenter opmærksomme på, at vi gerne ser samarbejdet udvidet og udbredt til eksisterende og nye leverandører.”

De to ministres rejse til USA omfatter besøg ved Lockheed Martins produktionsfaciliteter af F-35 i Fort Worth, Texas og industrifremstød og møder i Washington DC, hvor de danske virksomheder har mulighed for at møde store amerikanske forsvarsvirksomheder som Lockheed Martin, BAE Systems, Northrop Grumman, Pratt & Whitney, m.fl.


Pressekontakt
Erhvervs- og vækstministeriet: Presserådgiver Rasmus Holm Thomsen tlf.: 91 39 94 55, mail:rht@evm.dk
Forsvarsministeriet: Forsvarsministeriets pressevagt på telefon 2323 6500.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.