Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsminister deltager i Munich Security Conference 2016

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Forsvarsminister deltager i Munich Security Conference 2016 

Sammen med cirka 30 stats- og regeringschefer og omkring 70 udenrigs- og forsvarsministre deltager forsvarsminister Peter Christensen ved den årlige sikkerhedskonference i München.

12-02-2016 - kl. 08:10
Her skal man blandt andet drøfte situationen i Syrien, kampen mod ISIL og flygtningestrømmene til Europa.

Forsvarsminister Peter Christensen udtaler før konferencen:

”Vores sikkerhedspolitiske virkelighed er lige nu præget af mange markante og alvorlige udfordringer. Derfor ser jeg også frem til at få mulighed for at drøfte helt aktuelle problemstillinger på sikkerhedskonferencen i München – situationen i Syrien, kampen mod terrororganisationen ISIL og de store flygtningestrømme til Europa. Alle er de udfordringer, som kræver fælles fodslag – og jeg håber, at samlingen af mange beslutningstagere vil kunne føre os nærmere mulige løsninger på nogle af områderne.”

Forsvarsministeren repræsenterer den danske regering på sikkerhedskonferencen i München, som i år ligger i forlængelse af NATO-forsvarsministermødet i Bruxelles den 10. og 11. februar 2016, hvor Peter Christensen også deltog.

Læs mere på hjemmesiden Munich Security Conference

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.