Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsminister glæder sig over bøger til pårørende til PTSD-ramte veteraner

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Forsvarsminister glæder sig over bøger til pårørende til PTSD-ramte veteraner 

Veterancenteret lancerer i dag tre nye bøger målrettet pårørende til veteraner ramt af PTSD.

18-01-2016 - kl. 19:00
Udgivelsen af bøgerne sker på baggrund af den politiske aftale om styrket veteranindsats af 3. september 2014, hvor der blandt andet blev afsat 8 mio. kr. årligt i indeværende forsvarsforligsperiode til yderlige støtte til veteraners pårørende og børn.

I bøgerne møder vi en række børn, unge og voksne, som deler deres tanker og fortæller om, hvordan det er at leve med en veteran, der er kommet hjem med psykiske udfordringer.

”Jeg vil gerne sige en stor tak til alle de modige børn, og voksne, som med deres meget personlige beretninger har været med til at gøre bøgerne til virkelighed. Jeg er sikker på, at jeres bidrag vil kunne hjælpe andre pårørende til veteraner, der står i en lignende situation”, siger forsvarsminister Peter Christensen og understreger de pårørendes store indsats:

”Vi skal være der for vores veteraner og deres pårørende, som de har været der for os – med deres indsats for Danmark. For til historien om Danmarks internationale engagement og vores soldaters store indsats rundt omkring i verdens brændpunkter hører også de pårørende. Familien og vennerne hvis støtte, forståelse og opbakning er afgørende for vores soldater – både før, under og efter udsendelsen. De pårørende løfter en kæmpe opgave og for det skylder vi dem stor tak og anerkendelse. Derfor er jeg også på deres vegne glad for bøgerne, som forhåbentlig kan være til stor støtte for dem og sætte fokus på deres store indsats”.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.