Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren: Livgarden har en væsentlig rolle i det nye forlig

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
Forsvarsministeren besøger Den Kongelige Livgarde. Foto: Forsvarsministeriet.
Forsvarsministeren besøger Den Kongelige Livgarde. Foto: Forsvarsministeriet. 

Forsvarsministeren: Livgarden har en væsentlig rolle i det nye forlig 

Forsvarsministeren besøger i dag Den Kongelige Livgarde i Høvelte. Besøget er en del af en større rundtur, hvor ministeren tager rundt i landet og taler forsvarsforlig med medarbejderne.

31-05-2018 - kl. 09:00
Den Kongelige Livgarde i Høvelte er med det nye forlig fortsat en stærk og vigtig del af det danske forsvar. I dag besøger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kasernen og mødes med nogle af de godt 1400 ansatte.

”Livgarden spiller en væsentlig rolle i det nye forsvarsforlig – både ude og herhjemme. Forsvaret skal først som sidst kunne passe på Danmark, og det forværrede trusselsbillede mod Danmark betyder, at Forsvaret i endnu højere grad skal bidrage til danskernes tryghed og sikkerhed, både ved fx at kunne yde støtte til politiet og ved at opstille professionelle soldater fx til den nye brigade eller til internationale missioner.

I forsvarsforliget har vi bl.a. besluttet at oprette et ekstra vagthold hos Den Kongelige Livgarde. Det betyder også, at der skal indkaldes ekstra værnepligtige til kasernen i Høvelte”, siger Claus Hjort Frederiksen.

Forsvaret bliver i alt styrket med næsten 13 mia. kroner over de næste seks år. Det skyldes bl.a. et mere alvorligt trusselsbilledet, hvor Rusland spiller med de militære muskler og intimiderer sine nabolande.

Læs om forsvarsforliget

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00