Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren besøger Varde Kaserne og Oksbøllejren

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
Foto:Forsvarsministeriet
Foto:Forsvarsministeriet 

Forsvarsministeren besøger Varde Kaserne og Oksbøllejren 

På sin tur rundt i landet til Forsvarets tjenestesteder lægger forsvarsministeren i dag vejen forbi Varde Kaserne og Oksbøllejren. Her skal han tale forsvarsforlig med medarbejderne.

13-09-2018 - kl. 09:00
Syd- og Sønderjylland vil forsat være en stærk bastion for det danske forsvar. Med det brede politiske forlig i januar kommer der flere arbejdspladser til området og ingen garnisoner nedlægges.

”Konkret betyder forliget, at Oksbøl og Varde fortsat spiller en vigtig rolle for det samlede danske forsvar, som de har gjort i årtier. De skal både styrke nuværende kapaciteter og opbygge nye. Kapaciteter, der er brug for i det aktuelle trusselsbillede. De er ikke blot stærke lokale bastioner og store arbejdspladser her i området. De er en vigtig del af hele Danmarks forsvar, der bidrager til sikkerhed og stabilitet i Danmark og flere steder i verden. Det er der grund til at være stolt af”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Forsvaret bliver i alt styrket med næsten 13 mia. kroner over de næste seks år. Det skyldes et mere alvorligt trusselsbillede, hvor bl.a. Rusland spiller med de militære muskler og intimiderer sine nabolande. Men også truslen fra cyberangreb og påvirkningskampagner er høj og kræver et sikkerhedspolitisk fokus – et fokus, vi bør stille skarp på fra dansk side, men også i rammen af NATO.

Læs om forsvarsforliget

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00