Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren på besøg hos de danske soldater i Estland

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
 

Forsvarsministeren på besøg hos de danske soldater i Estland 

Statsministeren og forsvarsministeren har sammen besøgt det nyligt udsendte bidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Estland.

14-01-2018 - kl. 21:45
Det godt 200 mand store danske bidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Baltikum landede tidligere på ugen i Tapa i Estland. Søndag kom statsministeren og forsvarsministeren på besøg for at hilse på soldaterne og se, om de var kommet godt på plads.

”Det er altid en stor oplevelse at komme ud og besøge soldaterne. Her i Estland har vi kunnet høre, at de er kommet godt på plads og allerede i fuld omdrejninger med opgaverne. De skal igennem et intenst øvelsesprogram, og samtidig skal de være med til at sikre freden ved at være forberedt på krig, hvilket er en af soldatens vigtigste opgaver.

De danske soldater er taget til Estland for at vise dansk sammenhold og solidaritet med de øvrige NATO-lande, herunder de tre baltiske lande. Det er et tydeligt budskab til både vores allierede og Rusland om, at vi står ved NATO-musketéreden”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. 


Læs vores artikel om fremskudt tilstedeværelse i Baltikum og Polen

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00