Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren til møde med sine nordiske kollegaer

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
 

Forsvarsministeren til møde med sine nordiske kollegaer 

De nordiske forsvarsministre mødes d. 10-11. april i Bergen til NORDEFCO-møde . Tema for mødet er de sikkerhedspolitiske udfordringer i de nordiske nærområder samt videreudviklingen af det nordiske forsvarssamarbejde.

10-04-2018 - kl. 07:55
På mødet vil forsvarsministerne diskutere de sikkerhedspolitiske udfordringer blandt andet i lyset af den nylige russiske øvelsesvirksomhed i nærområdet.

"Jeg er dybt foruroliget over Ruslands aggressive fremfærd i Østersøregionen, og derfor er et godt, at der er enighed om at styrke vores kollektive nordiske sikkerhed. Selvom NATO og USA er vores vigtigste sikerhedsgaranti for Danmark, udgør det nordiske forsvarssamarbejde et godt supplement i en tid, hvor der er brug for styrket tryghed i Østersø-regionen", siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

På dagsordenen for mødet er også et styrket nordisk-transatlantisk samarbejde som specielt Danmark ønsker at sætte fokus på.

"På sidste NORDEFCO-møde markerede den amerikanske forsvarsminister Mattis, at USA ønsker ekstra fart på samarbejdet med de nordiske lande. For mig at se er flere fælles øvelser et oplagt sted at starte", siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Det er det første møde i NORDEFCO under norsk formandsskab. Øvrige punkter på dagsordenen er bl.a. NATO-øvelsen Trident Juncture, der finder sted i Norge til efteråret, hvor også Danmark deltager.

Endvidere vil de nordiske lande fortsætte arbejdet med at forenkle adgangen til hinandens territorium samt begynde arbejdet med en ny vision for det nordiske forsvarssamarbejde.

Læs artikel om NORDEFCO