Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren til NATO-møde med fokus på fællesskab og sikkerhedspolitiske udfordringer

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Forsvarsministeren til NATO-møde med fokus på fællesskab og sikkerhedspolitiske udfordringer 

Tilpasning til de aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer, terrorbekæmpelse og investering i NATO-fællesskabet står på dagsordenen, når NATO’s forsvarsministre mødes i Bruxelles d. 15.-16. februar

15-02-2017 - kl. 06:30
Det første NATO-forsvarsministermøde siden tiltrædelsen af en ny administration i USA har stort fokus på NATO-fællesskabet og byrdedeling. Endvidere vil de store drøftelser centrere sig om de aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer og terrorbekæmpelse.

For forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er det hans første NATO-møde, og han ser frem til drøftelserne med kollegaerne:

”USA er Europas sikkerhedsgaranti, og derfor hilser jeg det velkommen, når den nye amerikanske forsvarsminister James Mattis har udtrykt klar opbakning til NATO. USA ønsker, at Europa bidrager mere til fællesskabet, og det kan vi kun være enige i. Alle skal bidrage til forsikringspolicen.

Alliancen er hjørnestenen i det danske forsvar. Vi kan ikke stå alene, og derfor er det vigtigt, at vi giver vores del til fællesskabet. Danmark har stoppet nedgangen i forsvarsbudgettet. Og regeringen har klart tilkendegivet, at vi vil sikre et substantielt løft til Forsvaret i det kommende forlig. Samtidig ligger Danmark i top, når det gælder bidrag til internationale operationer”, siger Claus Hjort Frederiksen.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.