Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren: Vi styrker indsatsen for vores veteraner

Indholdsområde

 
Nyhed 
Soldater fra Trænregimentet marcherer i gågaden i Aalborg 2015.
Soldater fra Trænregimentet marcherer i gågaden i Aalborg 2015. 

Forsvarsministeren: Vi styrker indsatsen for vores veteraner 

Regeringen lancerer i dag et servicetjek af veteranindsatsen for at sikre de bedst mulige vilkår for veteraner og deres pårørende.

05-09-2016 - kl. 06:30
Mere end 50.000 har været udsendt for Danmark siden 1948, og de fleste danskere kender i dag en veteran. Ønsket om at anerkende og hjælpe veteranerne er stort. I 2010 lancerede VK-regeringen veteranpolitikken, og nu følger V-regeringen op med et servicetjek af veteranpolitikken.

”Alle vores veteraner har sammen med deres pårørende ydet en ekstraordinær indsats på Danmarks vegne. Derfor skal vi som samfund også yde en særlig indsats for dem. Vi har i dag en solid veteranindsats, men vi skal løbende sikre, at danske veteraner får rette støtte, anerkendelse og muligheder. Servicetjekket peger på en række områder, hvor det danske samfund kan gøre det endnu bedre for veteranerne og deres pårørende”, siger forsvarsminister Peter Christensen.

Veteranindsatsen bygger på mange års arbejde og erfaringer. For regeringen er det vigtigt, at den positive udvikling forsætter med fokus på konkrete initiativer og handling og på effekten for veteraner og deres pårørende.

Eksempler på initiativer:

  • Individuelt behandlingsforløb til veteraner med PTSD i alle regioner.
  • Hjælp til veteraner, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet, til at komme i beskæftigelse. Virksomheder og myndigheder, der efter aftale med Veterancentret – har haft en udfordret veteran ansat i seks måneder tildeles en jobpræmie.
  • Styrkelse af idrætsindsatsen overfor psykisk sårede veteraner i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund.

Se Servicetjek af veteranindsatsen - en videreudvikling
Se Danmarks veteranpolitik (2016)

For mere information om veteraner kan du se vores tema om veteraner

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.