Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministerens grundlovstale på den danske ambassade i USA

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
Claus Hjort Frederiksen holder grundlovstale på den danske ambassade i Washington D.C. Foto: Forsvarsministeriet
Claus Hjort Frederiksen holder grundlovstale på den danske ambassade i Washington D.C. Foto: Forsvarsministeriet 

Forsvarsministerens grundlovstale på den danske ambassade i USA 

Det tætte bånd mellem Danmark og USA blev markeret, da forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen holdt grundlovstale på den danske ambassade i Washington D.C.

06-06-2017 - kl. 14:00
For danskere er Grundlovsdag en speciel dag. For danskere politikere er dagen endnu mere speciel – her får de mulighed for at tale til danskerne og fejre Grundloven og demokratiet. Men når man ikke kan holde grundlovstale i Danmark, så kan forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ikke komme på et mere passende sted end USA.

”Hvis jeg skulle være væk fra Danmark på denne dag, så er der ikke noget andet sted jeg hellere ville være end USA. De fries land”, lød det fra Claus Hjort Frederiksen, da han holdt sin grundlovstale. ”Vi er tætte allierede som har tradition for at stå sammen og kæmpe sammen. Vores historie, vores fælles værdier og idéer og vores fælles operationer vidner om dette. Mens jeg taler, kæmper vi sammen mod radikal islamistisk terrorisme i nogle af verdens brændpunkter.”

Fra forsvarsministeren blev der også sendt tanker til de mange, der kæmper i verdens brændpunkter:

”Her på Grundlovsdag vil jeg bede jer alle om at sende varme tanker til alle dem, der kæmper for sikkerhed og frihed rundt om i verden. De kæmper for frihed og mulighed for at samles som her i dag – de kæmper for vores frihed for terror. Disse modige mænd og kvinder kæmper en vital kamp for os alle. Hver generation må vinde deres frihed – lige som tidligere generationer har vundet deres. Lige som generationerne, der følger. Tak for det, I gør!”

Forsvarsministeren har under sin besøg i USA deltaget i veteran-arrangementet Warrior Week i Virgina og haft en række politiske møder i Washington.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.