Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeriet og Røde Kors i Danmark indgår samarbejdsaftale

Indholdsområde

 
Nyhed 
Forsvarsminister Peter Christensen og Anders Ladekarl fra Røde Kors i Danmark
Forsvarsministeren og generalsekretær Anders Ladekarl fra Røde Kors i Danmark  

Forsvarsministeriet og Røde Kors i Danmark indgår samarbejdsaftale 

Forsvarsminister Peter Christensen og Anders Ladekarl fra Røde Kors i Danmark har i dag underskrevet en samarbejdsaftale mellem Forsvarsministeriet og Røde Kors i Danmark.

01-12-2015 - kl. 10:00
Der er tale om rammeaftale, som giver mulighed for, at alle Forsvarets myndigheder og Røde Kors i Danmark fremover kan indgå aftaler om samarbejde på konkrete områder eller om konkrete opgaver.

Forsvarsminister Peter Christensen udtaler i den forbindelse:

”Jeg er glad for, at generalsekretær Anders Ladekarl og jeg i dag har underskrevet en samarbejdsaftale. Med aftalen er der etableret en solid platform for et endnu tættere samarbejde til fordel for alle parter. Røde Kors er en særlig vigtig samarbejdspartner for Forsvarsministeriet – også i forhold til den humanitære folkeret og i dialogen om den humanitære situation i verdens brændpunkter.”

Aftalen gælder inden for Forsvarsministeriets ressort, og erstatter de eksisterende aftaler fra 2007, som Røde Kors havde med henholdsvis den tidligere Forsvarskommando og Beredskabsstyrelsen.

Aftalen giver mulighed for, at alle Forsvarets myndigheder – det gælder også Den Værnsfælles Forsvarskommando, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen – og Røde Kors i Danmark kan vurdere potentialet for samarbejde på konkrete områder eller om konkrete opgaver og indgå nærmere aftale herom. Det kan være opgaver såvel i Danmark som i udlandet inden for områder som for eksempel øvelser, trænings- og uddannelsesvirksomhed, informations- og vidensdeling, eller eventuelle bidrag til internationale operationer.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.