Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Green Desert-sagen

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
 

Green Desert-sagen 

Østre Landsret har i dag afsagt dom i den såkaldte Green Desert-sag.

15-06-2018 - kl. 15:20
Forsvarsministeren udtaler i den forbindelse:

”Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at Østre Landsret i dommen når frem til, at de danske soldater ikke udsatte irakerne for nogen form for overgreb i forbindelse med operationen.

Men jeg kan allerede nu slå fast, at Forsvarsministeriet vil anke dommen.

Den retstilstand, som dommen udtrykker, er problematisk, for den vil sætte Danmark i en meget vanskelig situation, når vi udsender soldater.

Når vi udsender danske soldater, så sker det til stater, der er hærget af krige og konflikter. F.eks. Irak, Afghanistan og Mali. Og i disse lande er der nærmest pr. definition ikke styr på menneskerettighedssituationen.

Dommen opstiller på visse områder standarder, som det ikke vil være praktisk muligt at leve op til.

Og det kan i visse situationer betyde, at vi ikke kan bidrage til at forbedre sikkerhedssituationen – og dermed menneskerettighedssituationen – i konfliktramte lande. Det tror jeg ikke er til gavn for nogen.”

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00