Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Hjemmeværnet klar til at hjælpe politiet ved grænsen

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Hjemmeværnet klar til at hjælpe politiet ved grænsen 

Det er i dag besluttet at indsætte Hjemmeværnet ved grænsen for at hjælpe politiet med den midlertidige grænsekontrol i forbindelse med flygtninge- og migrationssituationen.

26-04-2016 - kl. 13:10
Forsvarsminister Peter Christensen udtaler:

”Fra regeringens side er vi – og jeg selv som forsvarsminister – meget tilfredse med, at Hjemmeværnet træder til og støtter politiets indsats i den aktuelle flygtninge- og migrationssituation. Det er en særlig situation, vi står overfor, og derfor er det også en vigtig opgave, som vi her beder vores hjemmeværnsfolk om at udføre. Jeg har fuld tiltro til, at Hjemmeværnets dygtige mænd og kvinder kan løse opgaven – ligesom de løbende gør for politikredsene på forskellig vis. Altid med stor professionalisme og effekt.”

Hjemmeværnet assisterede politiet 1.364 gange i 2015. Støtte til grænseindsats med færdselsregulering og kontrol af køretøjer og personer ligger tæt op ad de opgaver, som Hjemmeværnet i forvejen løser for politiet. Hjemmeværnet støtter allerede politiet med blandt andet overvågning til søs og i luften og med logistik på jorden.

Hjemmeværnets personale vil ikke være bevæbnet eller komme til at udføre opgaver, som kræver politimyndighed, for eksempel i forhold til at håndtere frihedsberøvede personer.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.