Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Norges forsvarsminister på officielt besøg i Danmark

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
Claus Hjort Frederiksen og norsk forsvarsminister Frank Bakke-Jensen. Foto: Forsvarsministeriet
Claus Hjort Frederiksen og norsk forsvarsminister Frank Bakke-Jensen. Foto: Forsvarsministeriet 

Norges forsvarsminister på officielt besøg i Danmark 

Det nordiske forsvarssamarbejde og en række NATO-emner er på dagsordenen, når den norske forsvarsminister, Frank Bakke-Jensen, onsdag besøger Danmark.

19-06-2018 - kl. 14:50
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er vært for mødet, der er det første bilaterale møde mellem den danske og norske forsvarsminister siden 2010.

Bakke-Jensen modtages kl. 08.50 på Kastellet, hvor han ved en ceremoni vil lægge en krans ved monumentet over Danmarks internationale indsats efter 1948. Herefter fortsætter dagen med møder i Forsvarsministeriet, hvor det kommende NATO-topmøde i juli vil være blandt emnerne.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

”Norge og Danmark har et godt samarbejde på forsvarsområdet. På det maritime område passer vi som NATO-lande sammen på den nordiske region – Norge i Nordatlanten og Danmark i Østersø-regionen - og til efteråret vil det danske forsvar deltage i den store NATO-øvelse Trident Juncture i Norge. Derudover har vi begge valgt F-35 som vores nye kampfly, så på mange måder er Danmark og Norge i samme båd på forsvarsområdet, og det ser jeg frem til at tale med Frank Bakke-Jensen om.”

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00