Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nye midler skal hjælpe udsatte unge og forebygge angreb på brandfolk

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
 

Nye midler skal hjælpe udsatte unge og forebygge angreb på brandfolk 

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ønsker at afsætte op til seks millioner kroner til nystartet projekt, der inddrager unge aktivt i det danske redningsberedskab.

22-07-2018 - kl. 08:30
Ved at inddrage unge i redningsberedskabets arbejde, får de en bedre forståelse for den vigtige opgave, beredskabet udfører. Samtidig kan chikane og angreb på brandfolk i udsatte boligområder forhåbentlig nedbringes.

Derfor ønsker regeringen at støtte det nystartede projekt Unge i Beredskabet.

”Angreb som dem vi så nytårsaften, hvor brandfolk og politibetjente flere steder blev angrebet med fyrværkeri, er jo helt og aldeles uacceptable. Redningsberedskabet har gode erfaringer med at forebygge sådanne hændelser ved at inddrage unge i konstruktive fællesskaber. Det arbejde vil regeringen gerne støtte, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Med Unge i Beredskabet bygger Danske Beredskaber, Falck og Beredskabsforbundet videre på de erfaringer og resultater, som er opnået med projektet Brandkadetter i Danmark.

Forsvarsministeriets tilskud på op til seks millioner kroner til driften af sekretariatet for Unge i Beredskabet ventes givet for en treårig periode (2019-2021). Det vil fremgå af regeringens udspil til finansloven for 2019.

Derudover ønsker VELUX FONDEN at støtter projektet med 4,6 mio. kroner.

Jarl Vagn Hansen, Formand for Danske Beredskaber, siger:

”Vi er glade for, at Forsvarsministeriet har set værdien af det eksisterende projekt og besluttet at være med til at føre det videre i et nyt samlende projekt, som alle aktører inden for beredskabet står bag.”

Lars Vester, Executive Vice President i Falck Assistance, siger:

”Vi er virkeligt glade for, at uddannelsen af unge i beredskabet kan fortsætte. I vores arbejde oplever vi, at brandkadetter spiller en vigtig rolle som brandvæsnets ambassadører på en række brandsteder. Samtidig giver opgaven som brandkadetter dem selvtillid og ruster dem til at afslutte deres skoleuddannelse. For os handler det først og fremmest om at løse vores opgave på brandsteder, men vi er også virkeligt glade og stolte over at kunne hjælpe unge godt videre i livet.”

Niels Bonde Jensen, Landschef i Beredskabsforbundet, siger:

”Brandkadetter i Danmark har været et fint projekt med et socialt sigte. I andre kommuner har man ungdomsbrandkorps eller såkaldte ildfluer, hvor formålet også er at rekruttere nye brandmænd til indsatsberedskabet og frivilligenheder., men med ”Unge i Beredskabet” får vi et nyt sekretariat for både brandkadetter, ungdomsbrandkorps og andre ungeprojekter, hvor vi kan samle kræfterne og dele erfaringer og støtter op om alle former for unge i beredskaberne."

Læs projektbeskrivelse for Unge i Beredskabet
Bilag 1-8 for Projektbeskrivelse for Unge i Beredskabet

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00