Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Store Tårn åbner for nye oplevelser på Christiansø

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
Store Tårn på Christiansø
Store Tårn på Christiansø. 

Store Tårn åbner for nye oplevelser på Christiansø 

Store Tårn er blevet restaureret og indrettet med udstillings- og samlingslokaler. Det markeres 30. juni 2017 ved genåbningen af tårnet og den første udstilling med deltagelse af forsvarsministeren.

30-06-2017 - kl. 09:00
Restaureringen af det tidligere fæstningsværk Store Tårn står nu færdig og klar til at tage imod beboere og besøgende på Christiansø i nye kunst- og samlingslokaler.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ser frem til at åbne Store Tårn:
”På Christiansø møder fortiden nutiden. Det er restaureringen af det historiske Store Tårn et godt symbol på – og understreger øens unikke karakter. Jeg glæder mig over tårnets forvandling, og at det nu kan bruges til udstillinger og andre aktiviteter. Det er et spændende projekt, som mange gode kræfter har bidraget til, og jeg er sikker på, at det bliver en oplevelse for øens besøgende og beboere”, siger Claus Hjort Frederiksen.

”Christiansø er et helt særligt sted i Danmark, og Store Tårn er en særlig del af øens historie. Den meget tiltrængte renovering og nye indretning giver nyt liv til dette historiske bygningsværk og vil give et besøg på Christiansø en ekstra spændende dimension – til gavn for både beboere og turister,” siger administrerende direktør i foreningen Realdania Jesper Nygård på vegne af projektets filantropiske bidragsydere.

Det er en gennemgribende restaurering til ca. 30 mio. kr., der er gennemført af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse som bygherre.
Projektet er udarbejdet af arkitekt Mette Maegaard Nielsen, som har formået at realisere visionen om både at bevare og at udvikle. Med istandsættelsen og fornyelsen bevares Store Tårns bygnings- og kulturhistoriske værdi og attraktion. Samtidig kan tårnet fremover anvendes til helt nye formål som udstillinger, kulturelle arrangementer og andre begivenheder.

Restaureringen og de første udstillinger er finansieret af Forsvarsministeriet og med betydelige donationer fra Realdania og Augustinus Fonden.


Kontaktpersoner:
Forsvarsministeriet
Administrator
Jens Peter Koefoed
Tlf.: 20 31 29 13

Realdania (på vegne af de filantropiske bidragsydere)
Administrerende direktør Jesper Nygård
via pressechef Pia Møller Munksgaard,
Tlf. 29 69 52 49

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.