De medarbejdere, der arbejder med presse og kommunikation løser en bred vifte af opgaver
Presse- og kommunikationsansatte i Forsvarsministeriet
Som presse- eller kommunikationsansat i Forsvarsministeriets departement skal du have en relevant uddannelse som fx cand.comm., cand.mag., cand.it., journalist eller lignende. Du har naturligvis et højt fagligt niveau, og gerne erfaring fra et lignende job med kendskab til det politiske liv. Derudover lægger vi vægt på:
- Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner
- Gennemslagskraft og robusthed
- Selvstændighed
- Samarbejdsevner
- It-kundskaber
- Strategisk flair og politisk tæft
Mange typer opgaver
Presse- og kommunikationsansatte hos os løser en lang række forskellige opgaver. Eksempelvis kan nævnes:
- Pressehåndtering
- Produktion af pressemateriale
- Udarbejdelse af taler, artikler og nyheder
- Kommunikationsrådgivning og strategisk udvikling
- Styring og koordination af koncernfælles projekter og netværk
- Projektledelse
- Redaktion og udvikling af internet- og intranetplatforme
Udviklingsmuligheder
Forsvarsministeriet lægger vægt på at skabe de bedste betingelser for faglig og personlig udvikling af den enkelte medarbejder. Der er mulighed for at få andre stillinger inden for Forsvarsministeriets område eller at vælge ledelsesvejen.
Ledige stillinger
Du kan finde ledige stillinger inden for presse- og kommunikation på Forsvarsministeriets hjemmeside samt i jobsøgningsdatabaser og relevante fagblade.