Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Viden om 
Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab
Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab. Foto: Forsvarsministeriet

Adjudantstab og Jagtkaptajn 

Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab og Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn er begge institutioner under Forsvarsministeriet, som samtidig indgår i Hendes Majestæt Dronningens Hofstat. Adjudantstaben har domicil på Christiansborg Slot. Jagtkaptajnen har domicil i Det Gule Palæ i Amaliegade samt på Kongeskibet Dannebrog.

Chefen for Adjudantstaben, der er oberst, er ansvarlig for rådgivning i Kongehuset om forsvarsforhold. Adjudantstaben udgøres i alt af otte personer, og deres vigtigste opgaver er at varetage relationerne mellem Kongehuset og Forsvarsministeriets myndighedsområde, herunder bl.a. forelæggelse af sager fra Forsvarsministeriet, der fordrer kongelig resolution, militær flytransport, vagttjenesten ved de kongelige slotte og palæer, Den Kongelige Livgardes og Garderhusarregimentets militære ceremoniel samt kongelige besøg ved Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabet og Forsvarsministeriets styrelser i ind- og udland. Endelig stilles adjudanter til rådighed for Hendes Majestæt Dronningen samt i særlige tilfælde for andre medlemmer af Kongehuset.

Jagtkaptajnen er kommandør i Søværnet og er Hendes Majestæt Dronningens direkte kontakt til Søværnet samt rådgiver i maritime spørgsmål. I udrustningsperioder er jagtkaptajnen tillige chef for Kongeskibet Dannebrog. Han er ansvarlig for skibet, dets besætningsuddannelse, udrustning og sødygtighed. Jagtkaptajnen har ansvaret for ceremoniellet i forbindelse med Kongeskibet Dannebrogs deltagelse i officielle begivenheder.
Sidst opdateret 18-04-2016 - kl. 10:52

Interne links

Eksterne links