NATO- og EU-kontoret arbejder for at fremme danske synspunkter på forsvarsområdet
Forsvarsministeriets NATO- og EU-kontor
Danmark har som et lille land behov for et bredt samarbejde på forsvarsområdet med andre lande. Gennem internationalt arbejdet, herunder i regi af NATO, forsøger Danmark at præge udviklingen i en retning, der er fordelagtig for Danmark - og som på en hensigtsmæssig måde håndterer nuværende og kommende globale sikkerhedsudfordringer.
Forsvarspolitiske dagsordener internationalt
NATO- og EU-kontoret følger og præger de forsvarspolitiske dagsordener i Bruxelles i tæt samarbejde med kolleger fra andre lande og ikke mindst i samarbejde med både forsvaret, Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Samtidig følger vi udviklingen på forsvarsområdet i de lande, der er medlemmer af NATO og EU. På den måde kan vi forberede og få størst muligt udbytte af de mange samtaler og møder, forsvarsministeren har med udenlandske kolleger.
Forsvars- og sikkerhedspolitik
NATO- og EU-kontoret er også beskæftiget med generelle forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det inkluderer blandt andet den forskning som Forsvarsministeriet finansierer via
Dansk Institut for Internationale Studier og
Center for Militære Studier.