Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Viden om 
Flyvevåbnet gennemfører transport af tilskadekommen patient
Flyvevåbnet gennemfører transport af tilskadekommen patient

Erstatningsforhold for udsendte 

Hvis en udsendt soldat kommer til skade eller dør under udsendelsen yder Forsvaret en særlig erstatning/godtgørelse. Herudover er udsendte soldater omfattet af de almindelige regler om arbejdsskadesikring. Det betyder, at en soldat, der er kommet til skade under eller som følge af tjenesten vil kunne modtage en godtgørelse for varigt mén både efter Forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning og efter de almindelige regler om arbejdsskadesikring.

Herudover findes andre erstatnings- og godtgørelsesordninger. Ordningerne administreres af Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

For mere information om forskellige erstatnings- og godtgørelsesordninger henvises til Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Sidst opdateret 28-02-2018 - kl. 13:21

Fakta

Forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning:

Tilskadekomst: En tilskadekommen soldat med 100 % varigt mén modtager en godtgørelse på 4.271.400 kr.

Død: Den efterladte til en soldat, der var forsørger, modtager 2.848.300 kr. Den efterladte til en soldat, der ikke var forsørger, modtager 1.422.100 kr.

Beløbene er angivet i 2018-niveau og reguleres årligt på finansloven.

Interne links

Eksterne links