Spørgsmål og svar om udsendte og deres pårørende 

Hvem er veteraner?
Ved en veteran forstås en person, der – som enkeltperson eller i en enhed – har været udsendt i mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret, men kan også være afgået fra organisationen og overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet.

 
Hvordan anerkender det officielle Danmark de udsendte?
Hjemkomstparade er en anledning til at udtrykke påskønnelse for danske udsendtes indsats. Herudover er den 5. september indført som officiel flagdag for Danmarks udsendte. På den første flagdag i 2009 blev der gennemført en officiel højtideligholdelse, som blandt andet indebar en mindegudstjeneste for omkomne udsendte i Holmens Kirke samt en parade og reception for årets udsendte på Christiansborg. Flagdagen vil være en årligt tilbagevendende begivenhed. Der vil endvidere på Kastellet i København blive opført et monument over Danmarks internationale indsats. Monumentet er tegnet af kunstneren Finn Reinbothe og forventes indviet den 5. september 2011.  Den enkelte udsendte kan tillige blive tildelt medalje eller hæderstegn for sin indsats.

 
Hvad er en kontaktofficer?
Kontaktofficeren er bindeled mellem soldaten og dennes pårørende både før, under og efter udsendelsen – også ved tilskadekomst og dødsfald. Kontaktofficeren er typisk fra den udsendte soldats tjenestested og kan kontaktes døgnet rundt. Kontaktofficeren kan benyttes som de pårørendes indgangsvinkel ved forskellige spørgsmål – fx rådgivning i forhold til forsvarets tilbud om støtte. Kontaktofficeren arrangerer bl.a. pårørendearrangementer før, under og efter udsendelsen. Når soldaten er kommet hjem, kan han/hun eller dennes pårørende til enhver tid rette henvendelse til kontaktofficeren, såfremt der måtte være behov for støtte.

 
Hvad gør forsvaret for soldaterne, når de kommer hjem?
Det afhænger af den belastning, som medarbejderne har været udsat for. Soldater fra kampgrupper fra Afghanistan (fra hærens reaktionsstyrkeuddannelse) bliver tilbudt et ”Akklimatisering og Reintegrations forløb”. Forløbet er et pilotprojekt, hvor det udsendte kompagni forbliver samlet i en 3 måneders periode. Formålet er at give soldaterne mulighed for at bearbejde oplevelserne med ligestillede (den psykologiske del af dette projekt kaldes ”Fra Battlemind til Homemind”), samt at vænne sig til overgangen til en civil tilværelse igen. I forløbet har soldaterne mulighed for at søge et civilt job, en uddannelse eller en stilling i forsvaret. En del af soldaterne forlader forløbet, før de tre måneder er gået, for at starte uddannelse mv.

 
Hvad gør forsvaret for medarbejderne, når kontrakten udløber ved hjemkomst?
Ved hjemkomsten orienteres om job- og uddannelsesmuligheder. Der er tillige mulighed for personlige enkeltkonsultationer ved job- og uddannelsesrådgiveren. Nogle soldater får fast ansættelse i forsvaret.

 
Samles soldaterne igen efter hjemkomst til Danmark?
3 mdr. efter hjemkomst samles de udsendte enheder med henblik på socialt samvær, information og opfølgning. Deltagelse er pligtig for tjenestegørende personel og frivillig for hjemsendte soldater. For hårdt belastede missioner, afholdes der 7 mdr. efter hjemkomst et arrangement som et supplement til det obligatoriske 3 mdr. arrangement. Deltagelse er naturligvis frivillig for de hjemvendte soldater, der ikke længere er ansat i forsvaret.

 
Er hjemvendte soldater forpligtiget til at tale med en psykolog?
De soldater som vender hjem fra hårde missioner, er efter hjemkomsten til Danmark forpligtiget til at deltage i en samtale med en psykolog for at afklare umiddelbart støttebehov. For nogle afvikles samtaler i forbindelse med afviklingen af holdet, for andre i forbindelse med ”Akklimatisering og Reintegrations forløbet”. 6 mdr. efter hjemkomst modtager alle et spørgeskema, der omhandler oplevelser og reaktioner. Psykologerne retter henvendelse til soldater, der viser indikationer på støttebehov (med mindre soldaten aktivt frabeder sig at blive kontaktet).

 
Hvordan oplever soldaterne deres udsendelse?
Det er naturligvis meget individuelt. På baggrund af det spørgeskema, der udsendes 6 måneder efter hjemkomst, kan forsvaret konstatere, at soldaterne generelt føler sig mere beriget end belastet. Nogle resultater er fx:
 

• 93 % har oplevet et godt kammeratskab
• 82 % er stolte over at have gjort international tjeneste
• 79 % kan anbefale andre at søge udsendelse

 
Hvordan bliver soldater forberedt på udsendelsens psykiske belastninger?
Medarbejderne gennemgår en såkaldt missionsforberedende uddannelse. Træningen under uddannelsen er en væsentlig forudsætning for at reagere hensigtsmæssigt på uvante situationer. Én af forberedelserne er fx orientering om reaktioner ved psykiske belastninger herunder ”hjælp til selvhjælp” samt kammeratstøtte. Orienteringerne forestås af forsvarets socialrådgivere. Chefer og førere uddannes ved forsvarets psykologer i forebyggelse og håndtering af belastende hændelser.
 

Hvad gør forsvaret når der sker alvorlige hændelser i missionsområdet?
Når soldater er udsendt som et hold eller besætning, er der typisk såvel en læge som en præst med i kontingentet. Lægen og præsten kan yde støtte i missionsområdet sammen med chefen. Enheden er ydermere tilknyttet en psykolog fra forsvaret, der arbejder tæt sammen med ledelsen i missionsområdet. Ved alvorlige hændelser sendes forsvarets krisepsykologer til missionsområdet for at tale med soldaterne.

 
Hvorfor er der ikke udsendt krisepsykolog sammen med enheden?
Rent fagligt er der to forhold, der skal være på plads, inden samtaler med en psykolog sættes i gang. For det første skal soldaterne befinde sig et sted, hvor de i rimelig grad kan slappe af. Det er ikke hensigtsmæssigt at iværksætte en psykologisk behandling på et sted, hvor soldaten er nødt til at opretholde et kampberedskab. Derfor transporteres soldaterne ofte til en forholdsvis sikker base, før samtalerne med en psykolog begynder. For det andet er det med baggrund i en psykologfaglig vurdering mest hensigtsmæssigt, at soldaterne indleder samtaler med psykologen (debriefing) ca. 48 timer efter en kritisk hændelse. På det tidspunkt er de mest udtalte kaotiske følelser typisk aftaget, og en egentlig psykologisk bearbejdning af hændelsen kan begynde. I missioner som Afghanistan er transporten til og rundt i missionsområdet generelt kritisk, men normalt vil forsvarets psykologberedskab kunne være til stede ved enheden mellem 48 og 60 timer efter hændelsen.

 
Hvad dækker begreberne defusing og debriefing?
Defusing er en krisepsykologisk teknik, der tjener til at reducere akutte stressreaktioner efter voldsomme hændelser. Denne teknik er indøvet inden udsendelsen gennem rollespil og undervisning. Kort sagt går det ud på, at soldaterne placeres i en rundkreds, og gennem en særlig struktureret fremgangsmåde tales hændelsen igennem. Denne teknik sørger for, at soldaterne får sat ord på deres oplevelse umiddelbart efter hændelsen. Psykologer gennemfører det, der kaldes en psykologisk debriefing. Debriefing er en teknik, der ligner defusing en del, men det er en teknik, som kræver en uddannet psykolog, idet der her gås mere dybdegående til værks. Samtidig benyttes denne gruppesamtale som en screening i forbindelse med opfølgende individuelle psykologsamtaler.

 
Kan en tidligere udsendt få psykologhjælp?
Forsvaret tilbyder psykologbistand til alle ansatte og tidligere ansatte, som under en international mission har været udsat for traumatiserende hændelser eller har problemer med at tilpasse sig igen efter en udsendelse. Der er ingen ”forældelsesfrist” for henvendelser på baggrund af oplevelser under en udsendelse. 

 
Hvordan kommer man i kontakt med forsvarets psykologer?
Forsvarets psykologer kan kontaktes via telefon 72 16 34 00. Derudover kan der søges råd og vejledning ved forsvarets psykologer direkte via veteranportalen http://veteran.forsvaret.dk. Soldater kan efter en samtale med en af forsvarets psykologer blive henvist til en netværkspsykolog i lokalområdet, hvor soldaten bor.

 
Kan soldater få rådgivning af forsvarets socialrådgivere?
Der kan både før, under og efter udsendelsen søges støtte, rådgivning og vejledning hos forsvarets socialrådgivere, der er placeret på lokale tjenestesteder. Socialrådgiverne kan kontaktes direkte i dagtimerne.

 
Kan hjemsendte soldater eller deres pårørende få vejledning hos en socialrådgiver?
Ja, der kan søges støtte, rådgivning og vejledning hos forsvarets socialrådgivere via Veterancentret (72 16 34 00). I centrets åbningstid (mandag-tirsdag kl. 8-16 og onsdag-fredag kl. 8-15) vil receptionen stille videre til person med relevante kompetencer. Udenfor åbningstid samt i weekender og helligdage vil døgntelefonen (72 16 34 00) varetages af socialrådgivere som vil yde rådgivning ved akute spørgsmål. 

 
Er der en hjemmeside, hvor man kan få overblik over tilbud?
På veteranportalen http://veteran.forsvaret.dk kan man få et samlet overblik relevante tilbud på området. 

 
Hvordan informeres pårørende?
I forbindelse med udsendelse af enheder, afholder tjenestestedet en række orienteringer om den forestående mission og de forhold, man som pårørende skal være opmærksom på. Disse orienteringer omfatter som minimum:
 

• ”Pårørendearrangement før udsendelse”, som afholdes ca. 2 måneder, før enheden udsendes. Her møder de pårørende tjenestestedets kontaktofficer, som giver en orientering om kontaktofficerens rolle. Ved dette arrangement orienteres de pårørende endvidere om psykiske reaktioner, støttemuligheder, familienetværk og kontaktmuligheder. Under ”Kammeratstøtteordningen” er der etableret ”Familienetværket”, som er et netværk for pårørende til udsendte – under arrangementet søges det at danne et sådant netværk. Pjecerne ”Når du sendes ud” og ”Mens I er væk fra hinanden” uddeles under arrangementet, ligesom børnefamilier også får børnebogen ”Min far er soldat”. En del andre skriftlige materialer vil være til rådighed, herunder et særligt informationsmateriale om børn og unge til udsendte, møntet på børn, unge og deres omgangskreds. Det drejer sig om hæfterne ”Ungt bagland”, ”Børnene i baglandet” og ”Professionel i baglandet”, der er udviklet af forsvarets psykologer. Endvidere har forsvaret udgivet scrap- og opgavebogen ”Missionen går til…”, hvor familien gennem arbejdet med bogen kan få ideer til, hvordan de kan hjælpe og støtte hinanden i forhold til udsendelsen.
   
• ”Midtvejsarrangement for pårørende”, som afholdes midtvejs i udsendelsesforløbet. Under dette arrangement vil der normalt være deltagelse af en repræsentant for den udsendte enhed. Ved udsendelser af kortere varighed end 6 måneder, kan dette arrangement blive undladt.
   
• ”Pårørendearrangement i forbindelse med hjemkomst”, som afholdes umiddelbart før eller i forbindelse med, at enheden kommer hjem.
   

Soldater der udsendes som enkeltpersoner (fx i regi af FN) tilknyttes tjenestestedets kontaktofficer på lige fod med soldater, der udsendes med enheder. Samme forhold gør sig gældende for personel, der ikke udsendes samtidig med den øvrige styrke.

Kan pårørende se de udsendtes parader?
Inden enheden rejser ud, planlægges en såkaldt udsendelsesparade, som pårørende typisk vil have mulighed for at overvære. Tilsvarende vil der være mulighed for at overvære hjemkomstparade i den garnisionsby, som regimentet tilhører.  

Er der tilbud til børn af udsendte?
I 2009 blev der iværksat et pilotprojekt vedrørende støttegrupper for børn eller mindre søskende af tidligere, nuværende og kommende udsendte. Der er oprettet støttegrupper på kasernerne i Holstebro, Varde og Høvelte. I hver gruppe indgår børn i alderen 8-14 år samt 2 af forsvarets socialrådgivere.

Hvor modtages de sårede soldater?
Rigshospitalet er det primære modtagesygehus, da forsvaret har ønsket at oparbejde en høj rutine og ekspertise ved modtagelse og behandling af syge og sårede. Ved behandling i det offentlige sygehusvæsen vil kontaktofficeren og den fra forsvaret tilknyttede kontaktlæge først og fremmest selv være til stede, og samtidigt sørge for, at nærmeste pårørende er til stede, når soldaten ankommer fra missionsområdet (hvis ønsket). Kontaktofficeren vil herefter støtte soldaten og de nærmeste pårørende efter behov og inddrage relevante samarbejdspartnere fra det øvrige forsvar (fx kontaktlæge, socialrådgiver, psykolog, job- og uddannelseskonsulent og rehabiliteringsenheden).

 
Hvad laver Forsvarets Rehabiliteringsenhed?
Såfremt en soldat såres eller kommer alvorligt til skade med alvorlige mén til følge, kan Forsvarets Rehabiliteringsenhed støtte den tilskadekomne. Enheden har til formål at sikre den varigt skadede medarbejder de bedst mulige vilkår for at kunne leve et fuldgyldigt liv, på trods af sin funktionsnedsættelse, herunder omstille tilskadekomne soldater fra hidtidig jobfunktion til ny jobfunktion.

Hvad gør forsvaret for at få de sårede i job?
Forsvaret tilbyder bl.a. omskoling og efteruddannelse, så den sårede kan få en god og meningsfuld tilværelse i eller uden for forsvaret efterfølgende – måske som soldat, måske som civil. Hvis den ansatte får fysiske eller psykiske skader og rammes af nedsat arbejdsevne, vil forsvaret gøre en stor indsats for at placere den enkelte i en relevant stilling, som den ansatte kan varetage.
 

Hvis en soldat bliver såret eller omkommer, hvem støtter så de pårørende?
Kontaktofficer yder den ansatte og de nærmeste pårørende størst mulig hjælp ved tilskadekomst i tjenesten. Kontaktofficeren koordinerer forsvarets støtte til tilskadekomne og sårede soldater samt deres pårørende, ligesom kontaktofficeren vil blive tilknyttet de nærmeste pårørende, såfremt en soldat omkommer under international tjeneste.

Hvilke ydelser får en såret soldat?
Det afhænger helt skadens omfang. Økonomisk er forsvarets personel omfattet af Lov om arbejdsskadesikring, der dækker arbejdsskader. Herudover er personel i internationale operationer bl.a. omfattet af forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning samt fritidsulykkesforsikring. Erstatnings- og godtgørelsesbeløbene blev fordoblet pr. 1. maj 2007, således at de i dag udgør 3.723.000 kr. ved en méngrad på 100 %, 2.482.000 kr. ved tab af forsørger og 1.239.500 kr. ved tab af ikke-forsørger (erstatning til boet). Erstatningssatserne for dødsfald og tilskadekomst under eller som følge af den udsendtes tjeneste omfatter også fritiden i forbindelse med opholdet, også når dødsfald skyldes en naturlig død. 

Hvilke ydelser får soldater, der vender hjem før tid?
Udsendte, der bliver repatrieret som følge af sygdom eller tilskadekomst forårsaget af tjenesten, opretholder det udetillægslignende tillæg indtil det tidspunkt, hvor den repatrierede planlagt skulle være hjemroteret. Såfremt repatrieringen sker på grund af anden sygdom eller som følge af graviditet, oppebæres tillægget i 90 kalenderdage – dog maksimalt til det tidspunkt, hvor den repatrierede planlagt skulle være hjemroteret. Ved repatriering af andre årsager udbetales tillægget til og med dagen for ankomsten til Danmark.

Hvor i forsvaret koordineres indsatsen?
Forsvarsministeriet har nedsat en gruppe (”veterangruppen”), der skal sørge for, at støtten til nuværende og tidligere udsendte soldater og deres pårørende koordineres bedst muligt. 

Hvilke tiltag er der for veteraner i den offentlige sektor i øvrigt:

Skattefrihed for soldaterlegater
Legater tildelt til støtte for danske soldater og civilt ansatte i internationale operationer fritages for skat. Dette gælder også legater, der ydes til støtte til pårørende, når den udsendte er omkommet eller er blevet fysisk eller psykisk skadet og derfor har brug for særlig støtte.

Forhøjet fribeløb for SU

Hvis man som studerende har indgået en rådighedskontrakt med forsvaret, forhøjer Statens Uddannelsesstøtte således automatisk fribeløbet, med det, man tjener, såfremt man udsendes i international mission.

Adgangskvotienter ved studiestart – forlænget tidsfrist
Ansøgere til videregående uddannelser får normalt justeret deres eksamensgennemsnit (multiplicere med 1,08), såfremt den adgangsgivende uddannelse er afsluttet op til to år før ansøgningsåret. Der gives dog fristforlængelse med op til yderligere fire år for ansøgere, der har været udsendt i international tjeneste.

Adgang til fravær
Uddannelsessøgende, der har kontrakt med forsvaret med henblik på udsendelse til international tjeneste har ret til fravær i forbindelse med indkaldelse efter kontrakten. Hvis det samlede fravær i forbindelse med indkaldelse i henhold til kontrakten er under en måned af et undervisningsår, har soldaten krav på dispensation fra eventuelle mødepligtsbestemmelser. Er fraværet af længere varighed, har soldaten krav på orlov fra uddannelsen eller undervisningen. Er soldaten optaget på en uddannelse eller tilmeldt en undervisning, der endnu ikke er påbegyndt, kan uddannelsesinstitutionen i stedet for orlov give garanti for optagelse på et senere tidspunkt.

Ret til orlov - lønmodtager
Lønmodtagere med kontrakt med forsvaret har ret til orlov i forbindelse med forsvarets udsendelse til udlandet.