Mandskab fra det statslige redningsberedskab iklædt kemikalieindsatsdragt med fuld åndedrætsbeskyttelse. (Foto: Beredskabsstyrelsen)
CBRN-beredskabet
Udviklingen i terrortruslen gør, at Danmark må tage højde for mulige terroranslag – også med anvendelse af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare midler.
Derfor har Danmark et såkaldt CBRN-beredskab.
- C står for kemisk
- B står for biologisk
- R står for radiologisk
- N står for nuklear
Udbygget beredskab
Regeringen ønsker at udbygge og videreudvikle beredskabet mod CBRN-hændelser.
Særlige ressourcer
CBRN-beredskabet er en samlebetegnelse for de særlige ressourcer (ekspertberedskaber), der udgør en overbygning til de eksisterende kommunale og statslige indsatsberedskaber. Ekspertberedskaberne håndterer dagligdagens ulykker og katastrofer, såvel som evt. anslag i forbindelse med større hændelser, herunder terrorhændelser.
Ekspertberedskaberne består af:
- Kemisk Beredskab (C) og Nukleart Beredskab (N), der hører under Beredskabsstyrelsen
- Center for Biosikring og -Beredskab (B) på Statens Serum Institut
- Institut for Strålebeskyttelse (R), der hører under Sundhedsstyrelsen.
Foruden disse civile CBRN-beredskaber har forsvaret et værnfælles CBRN-beredskab, der hører under Forsvarskommandoen. Dette værnsfælles CBRN videnscenter er primært målrettet forsvarets egen virksomhed.
CBRN-instituttet
Der er i 2009 etableret et fælles civilt-militært CBRN-institut, som varetager CBRN-specialopgaver relateret til sikkerhedsmæssige trusler.
Instituttet har til opgave at videreudvikle CBRN-området i relation til det aktuelle og forudseelige trusselsbillede. CBRN-instituttet skal således varetage specialopgaver bl.a. i forbindelse med terrortrusler.
Der er nedsat et tværministerielt CBRN-koordinationsudvalg, der har til opgave at drøfte anbefalinger vedrørende udvikling og samarbejde på CBRN-området.